Alkoholskader hos børn overses – vi ser kun toppen af isbjerget
Alkoholskader hos børn går under radaren. Der mangler viden og opmærksomhed i sundheds- og socialsektoren samt generelt i befolkningen. Så klart kan det siges, mener Marcella Broccia, der er forsker på Aalborg Universitetshospital og Nordsjællands Hospital og børnelæge på Rigshospitalet.
Marcella Broccia er hovedforfatteren til to nye studier om alkoholskader hos gravide og børn, der netop er publiceret i The Lancet Public Health. Studierne, der er baseret på landsdækkende registerdata fra mere end 1.1 million danske graviditeter og børn, viser, at alkohol indtag under graviditeten kan være meget skadeligt for fosteret og have store konsekvenser for det ufødte barns liv og helbred. Hovedvejleder på studierne er professor og overlæge ved Gynækologisk Obstetrisk-Afdeling, Ulrik Schiøler Kesmodel.
Ca. 300 gravide om året har et skadeligt alkoholforbrug
I de nye studier fandt forskerne, at ca. 300 gravide kvinder årligt, fra 1996 til 2018, har haft et skadeligt alkoholforbrug, som har ført til hospitalskrævende sygdom fx alkoholisk leverbetændelse eller behov for medicinsk afvænning.
Forskerne undersøgte dernæst samtlige diagnosekoder blandt børn født af disse kvinder, og her viser data samstemmende, at de alkoholeksponerede danske børn er i øget risiko for mere end 100 helbredsrelaterede tilstande. Herunder både tidlig fødsel, væksthæmning, misdannelser, mental retardering, epilepsi, forsinket udvikling, hyppig infektionstendens, skader af hoved, arme og ben samt øget risiko for belastninger i barndommen og en opvækst uden for hjemmet.
Data viste desværre også en øget forekomst af dødfødte og over dobbelt så høj dødelighed blandt børnene før 18 års-alderen sammenlignet med børn født af mødre uden samme registrerede alkoholforbrug.
Det er skræmmende nye data, der bør give anledning til en øget indsats både i forhold til at forebygge, at det sker, og i forhold til at sætte ind med øget hjælp og støtte til de børn, der fødes med alkoholskader, mener Marcella Broccia:
- Jeg er dybt bekymret for de børn, der fødes med alkoholskader, fordi data tyder på, at de er en meget overset og sårbar gruppe af børn og unge, som kræver øget opmærksomhed.
Store konsekvenser for det ufødte barn
Studierne viste, at et større alkoholindtag under graviditeten indebærer langt flere risici for fosteret og det kommende barn end risici i forhold til graviditeten, som var relativt upåvirket. Dog fandt forskerne, at alkohol kan være en del af mere komplekse udfordringer i livet. Studierne viste, at lidt under halvdelen af mødrene (49%) havde en psykiatrisk diagnose, 22% havde et samtidigt registreret rusmiddelforbrug, og 16% fødte deres første barn i alderen 12-19 år, forklarer Marcella Broccia:
- Nogle gravide kvinder indtager alkohol, når de ikke har opdaget deres graviditet, nogle vil synes, at et glas om dagen eller mere ikke kan skade, og andre kvinder kan være i en svær livssituation, hvor alkohol indgår som en del af at klare hverdagen. Jeg har endnu ikke mødt en kvinde, som vil skade deres barn med alkoholindtag. Det er en ulykkelig situation for alle, og vi skal hjælpe både kvinderne og børnene.
De kvinder i studiet, der fødte børn med alkoholskader, havde haft et stort alkoholforbrug gennem længere tid eller drukket rigtig meget på én gang. Netop derfor er det vigtigt, fagprofessionelle er opmærksomme på både kvinder i risiko for øget alkoholforbrug og børn, der fødes med risiko for alkoholskader, forklarer Marcella Broccia:
- Alkoholskader har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger og i dag mangler der en social- og sundhedsmæssig opmærksomhed på alkoholskadede børn og unge. Vi kan minimere alkoholskader hos børn ved at udbrede viden blandt alle, som arbejder med børn og gravide, forsætte den gode opsporing vi har i almen praksis, fokusere på de gode livsstilvaner allerede i teenageårene, nedbryde tabu og tage hånd om børn og unge, hvor skaden er sket, så vi minimerer sekundære tilstande som kriminalitet, selvskade og selvmord og sikrer en så god skolegang som muligt.
’Det er kun toppen af isbjerget’
Marcella Broccia understreger, at hun vurderer, at tallet i undersøgelsen blot er toppen af isbjerget:
- Taget vores alkoholkultur i betragtning vurderes disse tal at være toppen af isbjerget. Jeg er bekymret. Vores unge er dem som indtager allermest alkohol i Europa, og jeg tror, at alkoholskader hos børn ofte går under radaren, fordi vi ikke er bevidste om, hvad skaderne består i. Der mangler viden og opmærksomhed i sundheds- og socialsektoren samt generelt i befolkningen.
- Alkoholskadede børn får diagnoser som ADHD og autisme, diagnosen kan være rigtig, men henviser ikke til alkohol som tilgrundliggende årsag og beskriver kun en del af et større sygdomsbillede. Børnene er sårbare og udsatte, dels pga. de biologiske skader, dels sandsynligheden for en opvækst under svære kår, dels fordi børnene kan blive mødt af negative misforståelser fx dovenskab når de udtrættes grundet overstimulation, ballademagere, når følelserne er svære at regulere eller mindre dygtige, når indlæringen er svær grundet mistrivsel eller hjerneskade, der i bund og grund kan skyldes den alkohol, de var udsat for i fostertilværelsen.
Marcella Broccia anbefaler, på baggrund af de nye studier og sit hidtidige virke på både Rigshospitalet, Aalborg Universitetshospital og Nordsjællands Hospital, at alle, der arbejder med børn og unge er særligt opmærksomme på, at alkoholskader blandt børn forekommer i alle sociale lag, og at alkoholskader viser sig med stor variation hen over et bredt spekter af tilstande, hvorfor det er vigtigt at spørge ind til morens livsstil under graviditeten, og før hun ved, at hun er gravid.
Fakta om studierne
- De to studier er udført i et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitetshospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet samt Institut for Folkesundhedsvidenskab og Biostatistisk afdeling på Københavns Universitet.
- De to studier er støttet af bevillinger fra: Det Obelske Familiefond, Helsefonden, TrygFonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Region Nordjyllands Sundhedsvidenskabelige forskningsfond, Dagmar Marshalls Fond, A.P. Møller Lægefonden, Tømrermester Axel Kastrup-Nielsen & Hustru Eva Kastrup-Nielsens Mindelegat, Direktør Kurt Bønnelyckes og Fru Grethe Bønnelyckes Fond, Kong Christian den tiendes fond, Torben og Alice Frimodts Fond, Grosserer A.V. Lykfeldt og Hustrus Legat.
Links til studierne
-
Broccia M, Hansen BM, Winckler JM, Larsen T, Strandberg-Larsen K, Torp-Pedersen C, Kesmodel US. Heavy prenatal alcohol exposure and obstetric and birth outcomes: a Danish nationwide cohort study from 1996 to 2018.The Lancet Public Health. 2023 Jan: https://authors.elsevier.com/sd/article/S2468-2667(22)00263-8
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2468266722002638
- Broccia M, Munch A, Hansen BM, Sørensen KK, Larsen T, Strandberg-Larsen K, Gerds TA, Torp-Pedersen C, Kesmodel US.Heavy prenatal alcohol exposure and overall morbidities: a Danish nationwide cohort study from 1996 to 2018. The Lancet Public Health. 2023 Jan:
https://authors.elsevier.com/sd/article/S2468-2667(22)00289-4
Opdateret