Ph.d.-forsvar ved Mette Thune Mouritzen

Metode: Studie I og II var danske nationale studier hvor vi undersøgte effekten af henholdsvis første linje (1L) og anden eller senere linje (≥2L) ICI hos patienter behandlet i daglig klinisk praksis. Studie I inkluderede desuden data fra Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) til sammenligning af OS før og efter ICI-implementering. Studie III var et to-center prospektivt studie hvor vi inkluderende ICI-behandlede patienter med avanceret NSCLC og undersøgte potentielt prædiktive baseline karakteristika og gen ekspressions profiler (GEP) for durable clinical benefit (DCB) ved ICI-behandling. DCB var defineret som progressionsfri overlevelse > 6 måneder (mdr.).
Resultater: Studie I inkluderede 579 patienter behandlet med 1L ICI og PS ≥1, knogle- og lever metastaser var signifikant associeret med forringet overlevelse. Den mediane OS på 18.3 mdr. var kortere end demonstrereret i RCT’erne. Data fra DLCR viste en stigning i den mediane OS (mOS) med 5.2 mdr. og i 3-års OS raten fra 6% til 18% efter ICI-implementering. Hos patienter behandlet med ICI var 3-års OS raten dog 29%. Studie II inkluderede 840 danske patienter. OS var signifikant forringet hos patienter med PS ≥1, knogle- og levermetastaser og hos mænd. Den mediane OS på 12.2 mdr. var sammenlignelig med mOS i RCT’erne. I både studie I og II ophørte omkring en femtedel af patienterne med ICI-behandling på grund af tidlig progression indenfor cirka 4 mdr. Studie III inkluderede 123 patienter hvoraf halvdelen havde DCB. Fravær af levermetastaser og højt absolut lymfocyttal (ALC) var associeret med DCB, og ALC over 1.0 109/l kan være prædiktivt for DCB. PD-L1 bestemt ved GEP var stærkt korreleret med PD-L1 bestemt ved immunhistokemi og med behandlingslinje. JAK/STAT loss signatur scores var højere hos patienter med DCB og dendritcelle-, myeloid- og TGF-β signatur scores var højere hos patienter uden DCB.
Konklusion: Denne afhandling bidrager med information om effekten af ICI i en komplet national kohorte af danske patienter med avanceret NSCLC behandlet med ICI i daglig klinisk praksis. Den samlede overlevelse steg signifikant efter implementering af ICI-behandling. Desuden var overlevelsen i vores studier sammenlignelig med, eller lidt dårligere end, overlevelsen i RCT’erne, men subgrupper af patienter med dårlig PS, knogle- og lever metastaser har muligvis ikke gavn af ICI-behandling. Højt ALC var associeret med DCB, men den prædiktive værdi bør undersøges i større uafhængige kohorter. GEP kan være klinisk relevant til bestemmelse af PD-L1 og fire gen ekspressions-signaturer var associeret med DCB. GEP-kohorten var dog lille og resultaterne bør undersøges i et større prospektivt studie.
Tid og sted
Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 3. februar kl. 14.00 i Auditoriet, Aalborg Universitetshospital, Syd.Vejledere og bedømmelsesudvalg
Vejledere
- Clinical Associate Professor Andreas Carus, MD, PhD
Department of Oncology, Clinical Cancer Research Centre, Aalborg University Hospital and Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark
- Professor Morten Ladekarl, MD, Dr Med Sci
Department of Oncology, Clinical Cancer Research Centre, Aalborg University Hospital and Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark
- Clinical Associate Professor Henrik Hager, MD, PhD
Department of Clinical Pathology, Vejle Hospital, University Hospital of Southern Denmark and Clinical Research, University of Southern Denmark
Bedømmelsesudvalg
- Clinical Associate Professor Simon Ekman, MD, PhD
Karolinska Institutet, Sweden
- Clinical Associate Professor Azza Ahmed Khalil, MD, PhD
Department of Oncology, Aarhus University Hospital, Denmark
- Clinical Professor Marianne Tang Severinsen, MD, PhD (chair)
Department of Haematology, Clinical Cancer Research Centre, Aalborg University Hospital and Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark