Plaster alarmerer selv hospitalet ved problemer

Alvorlig nyresygdom rammer flere og flere, og for mange patienter betyder det dialysebehandling. For at man kan begynde i dialysebehandling, skal lægerne først anlægge en såkaldt AV-fistel (arteriovenøs fistel). Det er en forbindelse imellem en pulsåre og en blodåre, som medfører, at blodåren gradvist udvikler sig og får en større diameter, så den kan bruges til dialysen.

Men særligt i de første par uger efter operationen er der stor risiko for komplikationer ved den nyanlagte fistel, der blandt andet kan lukke til igen. Derfor får patienterne et stetoskop med hjem, så de kan lytte til, om alt kører efter bogen.

- Det er noget af et ansvar at pålægge vores patienter, fortæller Jeppe Hagstrup Christensen, professor ved Nyremedicinsk Afdeling.

For hvordan hører man, at blodet ikke løber som det skal, når man ikke er en trænet læge?

- Vi oplever desværre, at mange patienter ikke opdager, at der er problemer, og derfor ikke får kontaktet hospitalet i tide. Så skal de igennem hele operationen én gang til, til stort besvær for alle parter – og med risiko for, at der også opstår problemer efter den nye operation, fortæller Jeppe Hagstrup Christensen.

At problemet er reelt understreges af, at der på landsplan anlægges omkring 2000 fistler årligt, og helt op imod en tredjedel af disse må opereres på ny, fordi der opstår problemer. 

- Man har kun fire forsøg – to på hver arm, og da dialysen jo er patienternes livsnerve, skal det helst ikke gå galt for mange gange, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Plaster lytter og samler data

Problemstillingen fik for nogle år siden Jeppe Hagstrup Christensen til at tænke på, om der mon kunne findes en bedre måde at overvåge fistlen på, når patienterne kom hjem til sig selv.

- Inspireret af en tidligere opfindelse til overvågning af hjertet, tænkte jeg, at vi kunne udvikle et smart plaster, der på tilsvarende vis kunne overvåge blodgennemstrømningen. Patienten skulle jo alligevel have noget beskyttende på over operationsarret, fortæller han.

Til at udvikle teknikken og konceptet ansatte Jeppe Hagstrup Christensen en nyuddannet civilingeniør, Oliver Damsgaard og startede et samarbejde med lektor ved Aalborg Universitet, Samuel Emil Schmidt, som havde erfaring fra opfindelsen med overvågning af hjertet.

- Det har betydet, at vi har fået udviklet noget rigtig velfungerende elektronik, men også at vi nu har fået udviklet nogle algoritmer, der kan samle og fortolke de data, som plasteret opfanger.

Plasteret er er i sin seneste prototype udformet som en flad, hvid ”plastic-lap” på ca. 4 centimeter, som klistres på armen, lidt over det sted, hvor fistlen er anlagt. Her sidder det, mens indbyggede sensorer lytter til blodgennemstrømningen og indsamler vigtige data.

- Hvis noget lyder usædvanligt, sender plasteret besked til hospitalet. Så kan det være, vi bliver nødt til at forstyrre Hr. Jensen i madlavningen derhjemme og bede ham komme ind på hospitalet for at få tjekket AV-fistlen, fortæller Jeppe Hagstrup Christensen.

Han vurderer, at plasteret vil gøre en enorm forskel, for kan man nå at fange en problematisk fistel inden for 24 timer, så kan man som hovedregel nå at rette på den, uden der skal opereres på ny et andet sted på armen.

- Med vores opfindelse tager vi ansvaret for overvågningen væk fra patienten og lægger det over til teknologien og cyberspace. Det er helt i tidens ånd, og giver patienterne øget tryghed og sparer dem for ekstra operationer, og dermed sparer det også sundhedsvæsenet for mange dyre hospitalsindlæggelser, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Den seneste prototype af det intelligente plaster er en lille hvid ”plastic-strip” på ca. 4 centimeter, som klistres på armen, lidt over det sted, hvor fistlen er anlagt.

Fra idé til virksomhed

De tre forskere har fået støtte fra fonde til at udvikle deres opfindelse, og efter et par prototyper er plasteret nu så forfinet, at der er indgivet en patentansøgning, der giver forskerne eneret over idéen og produktet i hele verden.

-Det bliver et produkt, der ikke bare skal løse problemer lokalt i Nordjylland, men som kan bredes ud på verdensplan. På sigt kan det udvikle sig til noget, som kan skabe arbejdspladser og indtægter til Regionen.

For at det kan nå dertil, er de tre opfindere er sammen med Region Nordjylland og Aalborg Universitet i gang med at etablere en virksomhed.

- Vi er så langt med opfindelsen, at det allerede nu vil være interessant for en virksomhed, der beskæftiger sig med dialyseområdet, at overtage rettighederne til den videre udvikling. Nu hvor patentet er indsendt, kan vi gå i realitetsforhandlinger med de dialysefirmaer, der har vist interesse, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Han fortæller, at opfinderne parallelt med forhandlingerne har etableret en spinout-virksomhed.

- Som opfindere er vi selvfølgelig meget engagerede og ikke mindst interesserede i de data, som afprøvningerne af plasteret giver os. Med en spinout-virksomhed kan vi selv drive videreudviklingen, skabe yderligere dokumentation for plasterets effekt og i sidste ende opnå de godkendelser, der kræves, for at det kan markedsføres. Det vil højne plasterets kommercielle værdi, siger Jeppe Hagstrup Christensen.

Med etableringen af en virksomhed begynder også jagten på kapital fra private investorer samt ansættelsen af en administrerende direktør.

- Indtil nu har vi kunnet trække på donationer fra velgørende fonde, men fremadrettet har vi brug for investorer, der vil investere i virksomheden. Det er der heldigvis flere, der har vist interesse for, fortæller Jeppe Hagstrup Christensen.

I arbejdet med at etablere en virksomhed og lave aftaler med investorer får de tre opfindere hjælp fra både Idéklinikken og AAU Innovation.

- Det er vigtigt at kunne trække på folk med kompetencer inden for kommercialisering, og som kan drive processen i forhold til at etablere samarbejdsaftaler, indgive patentansøgninger med videre. Så kan vi som opfindere koncentrere os om den videnskabelige del, siger Jeppe Hagstrup Christensen og fortsætter:

-I den fase, vi er i nu, bliver det hele meget styret af økonomi og andre merkantile interesser. Men vi må ikke glemme, at produktet er opstået med den hensigt at hjælpe den enkelte patient efter operationen, slutter han.