Tegneserie fortæller børn og unge om funktionelle kramper

På landets børneafdelinger møder man hvert år børn og unge, som skal udredes for såkaldte anfaldsfænomener. Anfaldene kan vise sig som krampelignende rystelser, besvimelse, svimmelhed eller midlertidigt tab af bevidsthed. Ofte falder mistanken på epilepsi, men hos omkring hver tiende kan lægerne ikke tilskrive anfaldene en kendt fysisk sygdom. Den type af anfald kaldes funktionelle kramper.

- Der har i mange år manglet viden om, hvad funktionelle kramper er, og hvad man kan gøre for at få det bedre, fortæller læge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Anne Sofie Hansen, der i flere år har forsket i sygdommen.

Sammen med overlæge, journalist og forfatter og leder af Center for Funktionelle Lidelser på Sygehus Lillebælt, Lene H. Toscano og en række andre fagpersoner har hun medvirket til den nye tegneserie, Anes Anfald, der i ord og billeder skal give patienter, forældre og klassekammerater en forståelse for, hvordan de funktionelle kramper opleves og kan behandles.

Fra Antboy til Anes Anfald 

I Anes Anfald følger man pigen Ane, der begynder at opleve en række anfaldskramper. Først efter flere anfald og talrige undersøgelser på hospitalet når lægerne frem til, at hun hverken har epilepsi eller andre fysiske sygdomme. Anfaldene gør, at Ane får svært ved at passe sin skole, sine venner og sin store fritidsinteresse svømning.

- Vores håb er, at de unge kan genkende sig selv i Anes historie, og finde inspiration og viden om, hvordan sygdommen kan håndteres, fortæller Anne Sofie Hansen. 

Anes Anfald er tegnet af manden, der bl.a. har illustreret den populære Antboy-serie, Erik Petri. Da faggruppen kontaktede ham, var det slet ikke meningen, at det skulle blive til en tegneserie:

- Opgaven lød på at illustrere en børnebog, men fordi målgruppen er ældre, fandt vi frem til, at en graphic novel var bedre til at sætte billeder på det udviklingsforløb, Ane gennemgår. Her kan læseren identificere sig med Anes oplevelser og den sociale afsondring, hun oplever. 

Han fortæller, at tegneserien er blevet til i tæt samarbejde med børn og unge, der har erfaring med funktionelle kramper og deres forældre. De har givet feedback på alt fra tegnestil til måden, de voldsomme anfald skulle illustreres.

- Det har været superfedt at være med til at udvikle en type patientinformation, som både i fortællestil og indhold formidler på en måde, som målgruppen kan identificere sig med. Jeg håber, at en udgivelse som Anes Anfald kan medvirke til, at man laver lignende værktøjer i forbindelse med andre sygdomsforløb, siger Erik Petri.

Tegneserien kan afstigmatisere

Man mener, at de funktionelle kramper skyldes en blanding af sårbarheder og belastninger, og at anfaldene er en reaktion på, at hjernen og kroppen er overbelastet og i en form for alarmberedskab.

Ifølge Anne Sofie Hansen er det dog ofte først efter længere tids fejlslagen medicinsk epilepsibehandling, at man udelukker epilepsi som en mulig årsag, og den forkerte diagnose kan have store konsekvenser for de unge patienters trivsel, skolegang og sociale relationer.

- Der hersker så stor usikkerhed om disse tilstande, der i udgangspunktet hverken kan kategoriseres som rent kropslige eller psykiske. Vi har især brug for at få afstigmatiseret, hvad psykiatriens rolle kan være i forbindelse med behandlingen, så derfor er det så vigtigt, at kendskabet til de funktionelle kramper udbredes. Her håber vi, at historien om Anes Anfald kan være en stor hjælp, siger Anne Sofie Hansen.

Yderligere oplysninger

• Funktionelle kramper rammer hvert år 50-150 børn og unge. Foruden tegneserien har Anne Sofie Hansen og projektgruppen også været med til at udvikle hjemmesiden funktionelleanfald.dk.
• Anes Anfald er udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning og blevet til med støtte fra TrygFonden. 
• Redaktionsgruppen består af Lene H.S. Toscano, overlæge, journalist og forfatter, Mai Bjørnskov Mikkelsen, psykolog, forsker og ph.d., Anne Sofie Hansen, læge, forsker og ph.d., Charlotte Ulrikka Rask, overlæge og klinisk professor samt Lisbeth Frostholm, ledende psykolog, ph.d., lektor og specialist i psykoterapi. Foruden samarbejde med børn og unge har redaktionsgruppen også fået sparring fra børnelæger og et panel af sundhedsprofessionelle.