Hyppig håndvask gav børn problemer

Hyppig håndvask og afspritning blev hurtigt et effektivt våben i kampen mod coronaen, men kombinationen af sprit og sæbe har været hård kost for sarte børnehænder. Forskning fra Aalborg Universitetshospital har vist, at mange børn har udviklet sår, som kan blive grundlag for kronisk håndeksem.

Da skoler og daginstitutioner begyndte at åbne op i foråret ovenpå første bølge af corona-epidemien, var det med strenge krav til børnene om afspritning og håndvask. Det fik landets praktiserende læger og hudlæger til at melde om et stigende antal børn, som på grund af den ekstra hyppige og grundige håndvask, udviklede tør hud eller ligefrem sår på hænderne.

Et hold forskere fra Børneafdelingen og Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme har undersøgt generne nærmere. Med spørgeskemaer til forældre med børn i daginstitutioner eller børn i 0.-5. klasse i Aalborg, Hjørring, Rebild og Skanderborg Kommuner har de undersøgt, om den gradvise genåbning af samfundet, med kravene til hyppig håndvask og afspritning, har øget forekomsten af håndeksem hos børn.

- Vi har undersøgt, hvor hyppigt børnene vaskede hænder og brugte håndsprit, og om der blev oplevet problemer med irriteret hud, allergiske reaktioner eller udslæt. Vi har nu analyseret svarene og set på, om der var forskel i graden af håndvask og eventuelle problemer i forskellige aldersgrupper, fortæller forskningsansvarlig overlæge ved Børneafdelingen, Søren Hagstrøm. Sammen med professor ved Afdelingen for Hud- og Kønssygdomme, Peter Bjerring og forskningsansvarlig afdelingslæge ved Børneafdelingen på Regionshospitalet Herning, Luise Borch, står han i spidsen for projektet.

Kan være starten på kronisk håndeksem for mange

Forskerne har gennemgået data fra mere end 6.500 besvarede spørgeskemaer, og samlet dem til en artikel, som netop er blevet publiceret i Danish Medical Journal, Ugeskrift for Lægers engelsksprogede tidsskrift.

I undersøgelsen har forskerne blandt andet kunne se, at over 40 procent af børnene oplever problemer med tør, irriteret og kløende hud efter den gradvise genåbning af samfundet. Og det vækker grund til bekymring, mener forskerne:

- Hvis håndirritationerne får lov til at udvikle sig, kan det udvikle sig til infektioner med stafylokokker eller udvikles en slags børnesår. For op imod hver femte kan det være grundstenen til en kronisk håndeksem, fortæller Søren Hagstrøm.

Ubehag ved håndvask kan også betyde, at smittespredning begynder at blusse op blandt de yngste. 
- Udover at håndvasken er til gene for barnet ved at det gør ondt, så kan det også føre til, at børnene bliver mindre tilbøjelige til at vaske hænder og opfylde kravene om grundig håndhygiejne, forklarer Søren Hagstrøm.

Spørgeskema skal følge op

Ifølge forskerne kan det være en god idé at skrue ned for håndvasken og op for spritten.

- Vores studie har vist, at håndsprit ikke forårsager de samme problemer, og som forælder kan man overveje at erstatte noget af håndvasken med afspritning. Desuden er det vigtigt at anvende en sæbe, som har et naturligt pH i forhold til huden og meget gerne bruge en fugtighedscreme efter, man har vasket hænder, fortæller Søren Hagstrøm.

Forskerne planlægger nu at sende et opfølgende spørgeskema ud en måned efter skolestart for at finde ud af, i hvilket omfang børnenes gener er forsvundet. 

- Vores bekymring går på, at mange børn fortsat oplever gener, selvom der måske er slækket på håndvask og håndsprit hen over sommeren. Vi skal gerne undgå, at vi efter corona-krisen står med en generation af børn, hvor mange skal døje med kronisk håndeksem resten af livet, siger Søren Hagstrøm.

Opdateret