Risikoen for at udvikle demens tiltager med alderen, og da middellevetiden i befolkningen langsomt stiger, stiger også risikoen for demens. Det gælder også i Grønland, hvor der over de kommende år bliver brug for at få udviklet brugbare og troværdige hjælpemidler, der kan støtte udredningen af demens.
- Når man skal udrede for demens, er det en kompleks proces, som er påvirket af bl.a. sprog, skolegang, kontekst og kultur. Det betyder, at man ikke bare kan overføre måden, vi udreder for demens på her i Danmark til grønlandske forhold, fortæller professor, ledende overlæge ved Geriatrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Stig Andersen.
Han fortæller, at mens testmetoder til udredning af demens er validerede i mange kulturkredse, findes der ikke tilsvarende for arktiske folk.
Inaluk Kleist, der er grønlandsk læge, har skrevet speciale om demens. I den forbindelse samlede hun data fra tre steder i Sydgrønland, og fandt ud af, at de såkaldte MMSE-tests (Mini-mental State Examination, red.), der oftest anvendes i Danmark, ikke fungerer ret godt i Grønland.
- Grønlandsk kultur og tankemåde betyder noget, og udredning skal gøres ’på grønlandsk’. Men hvordan gør vi det? Og er vi sikre på, at det vi så gør, er i orden, spørger hun.
Screeningsværktøj næsten klar
Forskerne stiler mod at få et screeningsværktøj, der kan bruges på regionssygehuse og mindre sygehuse på kysten.
- På de lokale sygehuse undersøges patienterne af både danskere og grønlændere, og der kan være forskellige tolkninger af spørgsmålene ved de forskellige tolke. Det minimeres ved, at materialet er udviklet på både grønlandsk og dansk, og at oversættelsen er mere end en sproglig oversættelse, forklarer Inaluk Kleist.
En ekspertgruppe fra Geriatri, Neurologi, Terapiafdelingen samt Psykiatrien i Nuuk har udvalgt tests, som Inaluk har fået omarbejdet til grønlandsk. Hun har afprøvet dem i flere områder i Grønland, og har nu data til at svare på spørgsmålene.
- Vi har således allerede et screeningsværktøj, som er udviklet og afprøvet i praksis i Grønland hos personer over 65 år. Nu skal data organiseres og bearbejdes, så vi er sikre på, at det nye værktøj er troværdigt, før det implementeres, siger Inaluk Kleist.
Dette arbejde har VELUX Fonden netop støttet med 350.000 kroner.