Disputatsforsvar ved Gunnar Lauge Nielsen
Afhandlingen omfatter 8 artikler baseret på analyser af en kohorte på 923 registrerede graviditeter med 741 levende fødte børn hos mødre med diabe-tes i Nordjylland mellem 1976 og 2003 samt 1 artikel fra Ungarn.
Den første rent deskriptive opgørelse omfattede hyppigheden af bl.a. abort, dødfødsel, perinatal mortalitet, misdannelser, kejsersnit samt fød-selsvægt og gestationsalder. Perinatal mortalitet og andelen med large for date var højere hos mødre med diabetes end i baggrundsbefolkningen.
I de næste studier påvistes en klar sammenhæng mellem dårlig blodsukker-regulering (HbA1c) i de forskellige trimestre og større risiko for et dårligt udkomme (abort, dødfødsel og alvorlig misdannelse). Sammenhængen var dog ikke så stærk, at et højt HbA1c tidligt i graviditeten kunne bruges til sikkert at forudse udkommet i den enkelte graviditet.
Analyser byggende på det ungarske Misdannelsesregister med over 22.000 børn med misdannelser bekræftede, at maternel diabetes er forbundet med øget risiko for specifikke misdannelser af hjerte, nyrer og skelet.
I efterfølgende danske studier (inkluderede drenge født på Rigshospitalet) sammenlignedes drengenes (n=278) egnethed til militærtjeneste, højde, vægt og intelligens kvotient (IQ) målt ved session med en kontrolgruppe udtrukket fra CPR registret. Kassationsfrekvensen var lidt højere (53% vs. 45%), vægten mellem 1 og 6 kg højere og gennemsnitlig IQ en anelse lave-re hos drenge født af mødre med diabetes. Der var ikke nogen sikker sammenhæng mellem hverken mødrenes HbA1c eller blodsukker under graviditeten og sønnernes IQ.
Ved langtidsopfølgning (8-35 år) af 691 børn født af mødre med diabetes sammenlignet med den nordjyske befolkning var der ingen forskel i døde-lighed. I de første 2 leveår var børn født af mødre med diabetes oftere ind-lagt på sygehus, men efter 2 år var denne forskel forsvundet.
Sammenfattende havde graviditeter hos mødre med diabetes øget risiko for dårligt perinatalt udkomme (specielt ved højt HbA1c) samt for at være indlagt på sygehus i de første 2 leveår. Herefter var sygelighed og sessionsudkomme (hos drengene) næsten som i baggrundsbefolkning.
Den første rent deskriptive opgørelse omfattede hyppigheden af bl.a. abort, dødfødsel, perinatal mortalitet, misdannelser, kejsersnit samt fød-selsvægt og gestationsalder. Perinatal mortalitet og andelen med large for date var højere hos mødre med diabetes end i baggrundsbefolkningen.
I de næste studier påvistes en klar sammenhæng mellem dårlig blodsukker-regulering (HbA1c) i de forskellige trimestre og større risiko for et dårligt udkomme (abort, dødfødsel og alvorlig misdannelse). Sammenhængen var dog ikke så stærk, at et højt HbA1c tidligt i graviditeten kunne bruges til sikkert at forudse udkommet i den enkelte graviditet.
Analyser byggende på det ungarske Misdannelsesregister med over 22.000 børn med misdannelser bekræftede, at maternel diabetes er forbundet med øget risiko for specifikke misdannelser af hjerte, nyrer og skelet.
I efterfølgende danske studier (inkluderede drenge født på Rigshospitalet) sammenlignedes drengenes (n=278) egnethed til militærtjeneste, højde, vægt og intelligens kvotient (IQ) målt ved session med en kontrolgruppe udtrukket fra CPR registret. Kassationsfrekvensen var lidt højere (53% vs. 45%), vægten mellem 1 og 6 kg højere og gennemsnitlig IQ en anelse lave-re hos drenge født af mødre med diabetes. Der var ikke nogen sikker sammenhæng mellem hverken mødrenes HbA1c eller blodsukker under graviditeten og sønnernes IQ.
Ved langtidsopfølgning (8-35 år) af 691 børn født af mødre med diabetes sammenlignet med den nordjyske befolkning var der ingen forskel i døde-lighed. I de første 2 leveår var børn født af mødre med diabetes oftere ind-lagt på sygehus, men efter 2 år var denne forskel forsvundet.
Sammenfattende havde graviditeter hos mødre med diabetes øget risiko for dårligt perinatalt udkomme (specielt ved højt HbA1c) samt for at være indlagt på sygehus i de første 2 leveår. Herefter var sygelighed og sessionsudkomme (hos drengene) næsten som i baggrundsbefolkning.
Tid og sted
Forsvaret finder sted torsdag den 30. januar 2020 kl. 13.00 i auditoriet, Forskningens Hus. Efter forsvaret afholdes en reception. Alle er velkomne.Bedømmelsesudvalg
- Professor Peter Dam
Center for Pregnant Women with Diabetes Department of Obstetrics, Rigshospitalet
Institute of Clinical Medicine, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark
- Professor Henning Beck-Nielsen
Department of Clinical Medicine, University of Southern Denmark
- Professor Peter Vestergaard (Formand for bedømmelsesudvalget)
Department of Clinical Medicine, Aalborg University
Department of Internal Medicine, Aalborg University Hospital