Forskere kom igennem "Løvens hule"

I programserien "Løvens Hule" på DR1 får håbefulde iværksættere chancen for at præsentere deres forretninger for pengestærke serie-investorer, der sidder klar til at sende penge efter de projekter, de mener har størst potentiale. 

Nogenlunde samme koncept var opskriften, da seniorforsker Malene Møller Jørgensen fra Klinisk Immunologi og overlæge Tomas Zaremba samt professor Peter Søgaard fra Hjertemedicin blev udvalgt til at pitche deres idéer til forskningsprojekter foran et panel af erfarne erhvervsfolk. Det skete som led i Innovationsfondens nye InnoExplorer-program, der skal øge vidensbaseret iværksætteri ved at modne forskningsresultater og teknologier, der er udviklet på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Projekt skal reducere antibiotikaforbrug hos kvæg

Med en bevilling på 1,5 mio. kr. kvitterede dommerpanelet for Malene Møller Jørgensens præsentation af en ny metode til hurtigt og effektivt at klarlægge, om en yverinfektion hos kvæg er behandlingskrævende eller ej.

Projektet har potentiale til at sænke antibiotikaforbruget i kvægbruget markant. Langt den største del af den antibiotika, der bruges i kvægbruget, bruges på yverinfektioner, men i omkring halvdelen af tilfældene behandles der uden grund, fordi der ikke findes en tilstrækkelig hurtig og præcis metode til at diagnosticere korrekt.

I Malene Møller Jørgensens nyudviklede metode undersøges mælkeprøver for spor af bakterier – eller såkaldte vesikler. 

- Hvis en bakterie producerer 500 vesikler i timen, så er der mange små spor at gå efter, og vi kan hurtigt spotte en infektion, forklarer Malene Møller Jørgensen.

Med metoden vil landmanden kunne foretage analysen på gården og starte den korrekte behandling efter få timer. I dag skal prøven sendes med post og analyseres på et laboratorium, mens landmanden i mellemtiden allerede har iværksat antibiotikabehandlingen, selvom det måske viser sig at være overflødigt.

Analysemetoden vil ifølge Malene Møller Jørgensen på sigt også kunne anvendes hos mennesker inden for andre sygdomsområder.

- Vi er startet med at udvikle metoden til brug i landbruget, fordi vejen til markedet er noget længere inden for den humane, medicinske verden. Men i princippet fungerer metoden lige godt, hvad enten den anvendes på komælk eller blod fra mennesker, fortæller hun. 

Bedre udvælgelse af pacemaker-patienter

Peter Søgaard og Tomas Zaremba gik fra InnoExplorer-præsentationen med en bevilling på 1,1 mio. kr. 
De arbejder på at udvikle en måde, hvormed man bedre kan udvælge de patienter, som med sikkerhed vil få gavn af en pacemakerbehandling ved hjertesvigt. For kan man det, kan man både skåne patienter for unødige gener og spare penge.

- Omkring 1.000 danskere får hvert år indopereret en pacemaker til behandling af hjertesvigt. Men faktisk får omkring hver tredje af dem ikke gavn af behandlingen, og nogle bliver mere syge, fortæller Tomas Zaremba. 

I dag bruger lægerne EKG-målinger til at vurdere, om en patient med hjertesvigt er egnet til pacemaker-behandling, men den metode giver ofte et forkert svar, mener forskerne. De har derfor udviklet en metode, som bruger ultralydskanning med adskillige målepunkter for at vurdere hjertets sammentrækninger.

- Når man tidligere har forsøgt sig med ultralyd, har man måske kun målt omkring 4-6 steder på hjertet. Vores metode benytter omkring 1.000 målepunkter og en tredimensionel vurdering af problemet. Det giver en meget større detaljerigdom, og en langt bedre mulighed for at vurdere sammentrækningerne, forklarer Peter Søgaard.

Metoden har vist sig at kunne forudsige udfaldet af pacemakerbehandlingen i næsten 9 ud af 10 tilfælde – noget mere end ved EKG-målingerne, som ifølge forskerne groft sagt kunne erstattes af kast med en mønt.

- Vi kan ikke bare se, om patienten vil respondere på en pacemaker, men vi forventer også, at vi i fremtiden vil kunne se, hvor den implanterende læge skal lægge elektroderne, for at effekten bliver størst, fortæller Peter Søgaard. 

Forfriskende oplevelse

Investeringerne fra Innovationsfonden giver forskerne mulighed for at forfine metoderne og forhåbentlig gøre dem klar til enten at blive solgt til en virksomhed eller spundet ud i en ny iværksættervirksomhed.

- Vi har taget de første skridt og vist, at konceptet virker. Nu ansætter vi en forretningsudvikler, som skal markedsmodne idéen og være med til at udarbejde en forretningsmodel. Vores mål er at udvikle en endelig prototype på selve instrumentet og etableret en egentlig virksomhed, fortæller Malene Møller Jørgensen.

De tre forskere er enige om, at det utraditionelle ansøgningskoncept har været en forfriskende oplevelse i forhold til at forfatte alenlange ansøgninger med videnskabelige protokoller og budgetter. Samtidig har det klare kommercielle aspekt den konsekvens, at forskerne har fokus på, at metoderne skal være praktisk anvendelige.

- Dem, der bedømmer os, har faktisk ikke for fem øre forstand på det, vi præsenterer. De har øje på, om det kan blive en god forretning, og de er oprigtigt interesseret i at høre, hvad vi har at byde på, uden at skele til, hvor i landet vi kommer fra – det er virkelig positivt, slutter Peter Søgaard.