Skulder

Fysioterapi til patienter med englevinge (scapula alata)

Den fysioterapeutiske behandling foregår på Aalborg Universitetshospital som det eneste sted i Region Nordjylland.

Patienten indkaldes til individuel fysioterapeutisk undersøgelse og behandling.

Der vurderes, om patienten har englevinge og dermed behov for en brace, i så fald tilbydes denne. Fravælges bracebehandling forsøges træningsterapi alene.

Ved behov for en brace udarbejdes en henvisning til Bandagist, der foretager afstøbning og fremstilling af bracen. Den videre tilpasning af bracen sker i et samarbejde mellem patient, bandagist og fysioterapeut.

Er patienten ikke henvist til nerveledningsundersøgelse, kontaktes lægen mhp dette.

Fysioterapeuten udarbejder på baggrund af sin undersøgelse et individuelt træningsprogram til patienten, der laver øvelserne dagligt.
Patienten ses løbende til progression af øvelserne samt tilpasning af pelotten i bracen.

Et behandlingsforløb varer mellem 9 måneder og 2 år.

Fysioterapi til patienter med instabilt skulderblad

Patienten indkaldes til individuel fysioterapeutisk undersøgelse og behandling.

Fysioterapeuten undersøger skulderen og udarbejder derefter et øvelsesprogram til hjemmetræning.

Efterfølgende ses patienten med 2-3 ugers intervaller med henblik på progression af øvelser.

Hvis der i starten er behov for manuel behandling, ses patienten oftere.

 Typisk varer et specialiseret genoptræningsforløb 3-6 måneder.