Hjerneskade

Fysioterapi til patienter med blodprop eller blødning i hjernen i den akutte fase

Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling udføres i samarbejde med patienten for at afklare, om der er behov for genoptræning og for at planlægge denne. Hvis patienten ikke er i stand til at ytre egne ønsker og behov samt tidligere funktion, inddrages de pårørende især.

Fysioterapeuten forholder sig i sin undersøgelse til, hvad patienten tidligere har været i stand til at kunne, eksempelvis hvordan patienten vanligt kommer omkring, hvorvidt patienten er afhængig af ganghjælpemidler og lignende.

Fysioterapeuten undersøger patienten i aktiviteter så som bevægelse og færden. Patienten kan opleve vanskeligheder med at sanse/mærke sin krop, at kunne bevæge sin arm og/eller ben, at forflytte sig i sengen og opretholde den siddende stilling, eller at bevæge sig udenfor sengen så som at komme over i en stol eller at gå. Fysioterapeuten undersøger disse ting og opstarter ved behov relevant behandling.

Derudover undersøger fysioterapeuten patientens vejrtrækning, og hvis patienten har besværligt ved dette eller er i risiko for at udvikle komplikationer tilknyttet hertil, opstarter fysioterapeuten relevant behandling.

Nogle patienter kan opleve nedsat opmærksomhed mod en kropshalvdel eller for rummet omkring dem, påvirket evne til at orienterer sig eller indsigt i egen situation, hvilket også er i fokus i den fysioterapeutiske undersøgelse og behandling. Centralt for fysioterapeuten er, hvordan patienten bevæger sig, og om patienten kan færdes sikkert.

Den overordnede fremgangsmåde for den fysioterapeutiske indsats følger nationale retningslinjer. 

Ergoterapi til patienter med blodprop eller blødning i hjernen i den akutte fase

Ergoterapeutisk behandling udføres i samarbejde med patienten for at afklare, om der er behov for genoptræning og for at planlægge denne.

Der undersøges i form af samtale og observation, hvordan patienten forinden indlæggelsen og under indlæggelsen er i stand til at udføre aktivitet. Dette for at afdække, om der er opstået problemer med at udføre vante opgaver i dagligdagen eksempelvis at vaske sig, tage tøj på, lave mad, benytte PC eller andre relevante meningsfulde aktiviteter. Hvis patienten ikke er i stand til at ytre egne ønsker og behov samt tidligere funktion, inddrages de pårørende.

Der undersøges, om patienten kan drikke samt spise sikkert uden at hoste eller fejlsynke, da fejlsynkning kan medvirke til, at man får lungebetændelse. Ved behov iværksætter ergoterapeuten behandling herfor og anbefaler, hvilken type af kost patienten kan indtage.

Ligeledes undersøges om patienten har fået problemer med at sanse/mærke sin krop og hvordan patienten opfatter sin krop og omgivelserne. Der kan være problemer med patientens opmærksomhed, hukommelse samt sygdomsindsigt. Der kan også være opstået vanskeligheder med at udføre og planlægge almindelige dagligdags opgaver. Behandlingen omfatter guidning og graduering af udførsel af aktiviteter med henblik på at patienten træner udførsel og planlægning af aktivitet, overblik og målrettede handlinger.

Hvis patienten har en slap arm og hånd, har ergoterapeuten fokus på at forebygge udvikling af hævelser især over hånd og fingre, derudover hensigtsmæssig lejring.

Ved behov har ergoterapeuten derudover fokus på afprøvning og tilpasning af relevante hjælpemidler.

Ergoterapeuten undersøger og behandler med udgangspunkt i patientens mål og forventninger til ergoterapi og med en bevidsthed om patientens motivation, ressourcer og samarbejdsevne.

Den overordnede fremgangsmåde for den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling følger nationale retningslinjer.

Fysioterapi til patienter med blodprop eller blødning i hjernen i genoptræningsfasen

Når patienten er udredt, overgår patienten fra den akutte fase til genoptræningsfasen.

Som hovedregel modtager patienten fysioterapeutisk behandling dagligt på alle hverdage.

Patienten undersøges og vurderes løbende med henblik på at målrette den fysioterapeutiske behandling og genoptræning til patientens aktuelle behov.
Der tages udgangspunkt i patientens fysiske, psykiske, kognitive samt personligheds- og adfærdsmæssige vanskeligheder.

Afhængig af den enkeltes behov og potentiale modtager patienten behandling i form af fysioterapeutisk træning med fokus på naturlige bevægemønstre og funktioner, balance, afspænding samt sensorisk stimulering.

Behandlingen kan indeholde træning af muskelstyrke, udholdenhed, kondition samt afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.
Derudover kan de kognitive funktioner trænes. Det kan eksempelvis omhandle orientering i trafik, træning af tidsfornemmelse og nedsat sygdomsindsigt.

Kommunikation med patienten og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere er også en vigtig del af behandlingen.

Ergoterapi til patienter med blodprop eller blødning i hjernen i genoptræningsfasen

Når patienten er udredt, overgår patienten fra den akutte fase til genoptræningsfasen.

Det tilstræbes, at patienten modtager ergoterapi dagligt på hverdage.

Ergoterapeuten undersøger og vurderer patienten kontinuerligt under hele indlæggelsen i forhold til patientens aktivitets- og funktionsevne.

Behandlingen tilrettelægges ud fra undersøgelsesfund og individuel vurdering af patientens aktuelle behov og potentiale for genoptræning.
Efter behov behandler ergoterapeuten patienten gennem meningsfuld aktivitetstræning med fokus på fysiske, psykiske, kognitive samt personligheds- og adfærds-mæssige vanskeligheder. De kognitive vanskeligheder omhandler eksempelvis organisering i køkken, overblik under indkøb og nedsat opmærksomhed.
Endvidere er der fokus på kompenserende træning, behandling af synkefunktion samt stimulering af ansigt, mund og svælg.

Ergoterapeuten har kontinuerligt fokus på patientens behov for hjælpemidler.

Kommunikation med patienten og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere er også en vigtig del af behandlingen.

Fysioterapi til patienter med traumatisk hjerneskade eller hjernehindeblødning i den akutte fase

Fysioterapeuten påbegynder oftest undersøgelse og behandling, mens patienterne er i respiratorbehandling på Neuro og Traume Intensiv Afsnit (NOTIA) og under udtrapning af sløvende medicin, eller når patienterne er på en observationsstue på stamafdelingen (Afd. NHH), hvor de er præget af svingende vågenhedsniveau.

Den akutte fase er præget af mange kliniske undersøgelser, hvilket betyder, at tværfaglig planlægning er af stor betydning.

Fysioterapeuten undersøger, om patientens vejrtrækning er påvirket og ved behov iværksættes relevant behandling mhp. at forebygge komplikationer.

Fysioterapeuten undersøger og vurderer, hvordan patienten bevæger sig. Ved behov modtager patienten fysioterapi i form af sensorisk stimulering, normalisering af muskelspænding, bevægelser af arme og ben samt nakke.

Derudover har fysioterapeuten fokus på lejring, tidlig mobilisering, træning af den siddende og stående balance, forflytninger, træning af muskelstyrke og udholdenhed samt afprøvning og tilpasning af hjælpemidler primært med fokus på forflytning og gang.

Vejledning og rådgivning af tværfaglige samarbejdspartnere og pårørende indgår ligeledes i den fysioterapeutiske indsats.

Fysioterapeuten indgår i et tværfagligt team, der under indlæggelsen vurderer patientens behov for videre genoptræning efter den akutte fase.

Ergoterapi til patienter med traumatisk hjerneskade eller hjernehindeblødning i den akutte fase

De fleste patienter påbegynder ergoterapi, mens de er indlagt på Neuro og Traume Intensiv Afsnit (NOTIA), hvor fokus blandt andet er på at mobilisere patienten til kørestol samt undersøge og stimulere patientens funktion i ansigt, mund og svælg.

Fokus er særlig på vurdering af patientens synkefunktion med henblik på at opstarte processen med at fjerne den trakealtube patienten har fået lagt i halsen i den akutte fase i forbindelse med respiratorbehandling.

Har patienten ikke en trakealtube, er det ergoterapeutiske fokus at undersøge patientens synkefunktion med henblik på at vurdere, hvilken konsistens af mad og væske patienten kan spise og drikke.

Senere i indlæggelsesforløbet undersøger og træner ergoterapeuten patientens evne til at udføre daglige aktiviteter som eksempelvis bad og påklædning, spisesituationer eller ved aktivitet i køkkenet.

Ergoterapeuten undersøger og afprøver, hvilke hjælpemidler patienten har behov for i den akutte fase, eksempelvis kørestol, hjælpemidler til bad, påklædning og ved spisesituationer.

Ergoterapeuten indgår i et tværfagligt team, der under indlæggelsen vurderer patientens behov for videre genoptræning efter den akutte fase.