Brystkræft

Fysioterapi til patienter med brystkræft

 

Fysioterapi til patienter med brystkræft der har fået foretaget

  • brystoperation med fjernelse af brystet
  • brystoperation med fjernelse af brystet samt lymfeknuder i armhulen
  • brystoperation med fjernelse af knude i brystet samt lymfeknuder i armhulen
  • operation med fjernelse af lymfeknuder i armhulen

Før og under indlæggelsen

Inden operationen informeres patienten om,  hvordan genoptræningen efter en operation for brystkræft forløber.   Patienten informeres om, hvor meget hun må bruge opereret sides arm, og hvordan hun selv kan være aktiv i genoptræningen.

Patienten instrueres i et øvelsesprogram og pjece medgives med billeder af øvelserne samt  praktiske  oplysninger om træningen.

Dagen efter operationen gennemgås øvelserne igen, og relevant information repeteres.

Ambulant tilbud

Ca. 4 uger efter operationen møder patienten til ambulant opfølgning i Fysio- og Ergoterapien.

Patienten instrueres i, hvordan hun kan massere arret og løsne evt. stramninger i det opererede område.
Der instrueres ved behov i supplerende øvelser, og ved behov kan der udarbejdes en genoptræningsplan mhp. videre træning.

Det vurderes ud fra patientens tilstand og i samråd med patienten, om videre genoptræning kommer til at foregå på sygehuset eller i patientens hjemkommune.