Akkordion-og-indryk-i-tekstbokse
I Enheden for sygehusvalg rådgiver vi om de offentlige tilbud i henhold til Sundhedsloven, når det offentlige har indgået aftaler med private aktører.
Derudover findes der på nogle områder private tilbud, som enten kræver fuld egenbetaling fra din side eller eventuelt er dækket af din egen private sundhedsforsikring. Enheden for sygehusvalg kan ikke henvise hertil og har ikke information om fx ventetider og priser på disse typer af tilbud.
Som patient er du udredt, hvis du har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt klinisk praksis. Udredningsforløbet skal have afklaret grundlaget for, at du blev henvist til hospitalet, i en sådan grad at du kan blive informeret om:
- Hvorvidt mistanken om sygdom er afkræftet
- Hvad tilstanden eller sygdommens art består i
- Hvorvidt der anbefales observation, behandling eller ingen behandling.
Hvis et udredningsforløb bliver afsluttet med en anbefaling om behandling, bliver du først betragtet som endeligt udredt, når
- din tilstand er afklaret i en sådan grad, at du kan blive informeret om fordele og ulemper ved behandling
- du er informeret om, hvilke forhold der skal afdækkes og være på plads, inden en eventuel behandling kan iværksættes.
Vil du vide mere
Find svar på typiske spørgsmål vedr. udredning.