2,9 mio. kr. til nordjysk neuropati-forskning
Behandlingsmulighederne for hæmatologiske kræftformer er i løbet af de seneste årtier blevet markant forbedret, og heldigvis er der langt flere patienter, der overlever. De mere effektive behandlinger har dog medført, at mange kræftoverlevere lider af senfølger i form af nerveskader (også kaldet neuropati), hvor studier har vist en forekomst på op til 70 %.
Neuropati er en ubehagelig ændring af følesansen og er rapporteret som en af de værste bivirkninger ved kemoterapi. Patienter kan plages af disse bivirkninger mange år efter endt behandling og må i værste tilfælde leve med dem permanent. Nogle patienter oplever smerter i form af en prikkende, stikkende, snurrende eller sovende fornemmelse i hænder og/eller fødder, mens andre oplever øget følsomhed af huden, hvor en ganske let berøring eller kontakt med noget føles ubehageligt eller smertefuld. Neuropati er en usynlig og konstant gene, som har en negativ indvirkning på patienternes livskvalitet.
De nuværende behandlingsmuligheder for neuropati er sparsomme og utilstrækkelige, og behandlingerne er forbundet med andre bivirkninger. For nyligt er det vist, at centralnervesystemet, som styrer alle funktioner i kroppen, har betydning for oplevelsen af neuropati. Nyere forskning peger i tiltagende grad på, at ændringer af hjernens funktion og bearbejdning af følelsesmæssig information er centrale for udviklingen af symptomer som neuropati.
Sætter strøm til hjernen
Ifølge forskerne er det det sandsynligt, at såkaldt neuromodulation, med stimulation af hjernen med eksterne elektroder og ufarlig strømstyrke, kan påvirke disse hjernefunktioner og dermed forbedre symptomerne på neuropati – også selvom de perifere nerver er permanent skadede. Til behandling af neuropati kan neuromodulation fungere ved at justere aktiviteten i de nervebaner, som er ansvarlige for symptomerne på neuropati, f.eks. smerter.
I projektet vil forskerne undersøge virkningen af mild elektrisk hjernestimulation hos 30 myelomatosepatienter med neuropati. Her skal de modtage 4 ugers behandling med neuromodulation samt 4 uger uden neuromodulation. Hverken patienten eller projektpersonale vil være bekendt med, hvornår der gives aktiv behandling, og hvornår der gives placebo. Undervejs bliver deltagerne undersøgt, særligt med fokus på deres livskvalitet, føleforstyrrelser og smerter, samt kognitive funktion.
Forskerne håber, at projektet vil føre til ny indsigt i neuropati forårsaget af kemoterapi og i virkningsmekanismerne ved neuromodulation, som ultimativt kan understøtte udviklingen af nye mekanisme-orienterede og ikke-farmakologiske behandlingsformer til forbedring af symptomer og livskvalitet - ikke bare for hæmatologiske kræftoverlevere men for kræftoverlevere generelt.
Projektet er støttet med 2.9 mio. kr. fra Knæk Cancer 2024 og ledes af forskningsansvarlig overlæge og professor Marianne Tang Severinsen i samarbejde med forskningsansvarlig overlæge og professor Jens Brøndum Frøkjær fra Radiologisk Afdeling.
Se indslag på TV2 Nord
Tilbage i januar i år bragte TV2 Nord et indslag om et tidligere forsøg med neuromodulation til behandling af nerveskader blandt patienter med type-1 diabetes. Se eller gense indslaget på https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/saerlig-haette-skal-give-joern-nattesoevnen-tilbage.