Glædelig Jul og Godt Nytår
I det kommende år forventes det især, at det vil være den kommende flytning, der kommer til af fylde. I den forbindelse er der kommet en fane på LUF med redskaber til at flytte med uddannelse: Flytning med uddannelse
I starten af 2025 tager vi som sædvanlig fat på at lave en årsrapport om kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse på Aalborg Universitetshospital – denne gang også baseret på jeres svar på den kvalitetsundersøgelse, der blev sendt ud i forrige uge. Hvis I sidder inde med en god historie eller erfaring fra jeres afdeling, som andre kunne have glæde af at læse om, vil vi meget gerne høre fra jer, så vi kan udbrede de gode erfaringer.
Mødekalenderen for første halvår af 2025 er på plads, og vi har planlagt følgende møder:
- Efteruddannelse i ledelsesfokuseret 360° feedback efter aftale d. 14. januar 2025 kl. 9-15.30
- UKYL-netværksmøde og opstart af 3-timersmøde d. 28. januar 2025 kl. 08-10.00
- 360-facilitatorkursus efter aftale den 30. januar 2025 kl. 9-15.30
- UKYL introduktionskursus den 29. april 2025 kl. 12.30-15.30 – tilmelding på https://rn.plan2learn.dk/KursusValg.aspx?id=91538
- Temamøde for UAO og UKYL d. 12. maj 2025 kl. 12.00-15.30
- Møder i Det Postgraduate Lægelige Uddannelsesudvalg d. 13. marts og 10. juni 2024 kl. 14-16.00. Indmeld gerne emner, som I ønsker, at udvalget diskuterer.
For flere dugfriske nyheder opfordres I til at læse det nyhedsbrev, som vi netop har udsendt i denne uge.
Vi ønsker jer hermed en rigtig glædelig Jul og et godt og lykkebringende Nytår.
Enheden for Postgraduat Lægelig Uddannelse vil være julelukket fra d. 23. december 2024 - og er tilbage d. 2. januar 2025.
Mange julehilsner fra
Enheden for Postgraduat Lægelig Uddannelse
v/ Anja Kirstein, Trine Guldberg, Tine Klitgaard, Lykke Østergaard Laursen, Christian Hvidtfeldt Larsen og Lotte Hoelgaard Christensen