Historisk stort studie skal sikre bedre diagnostik og behandling af overset type hjertesvigt

Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion – forkortet HFpEF – er en kompleks hjertesygdom, som rammer stadig flere mennesker verden over. Sygdommen adskiller sig fra klassisk hjertesvigt ved, at hjertet pumper normalt, men det bliver ikke fyldt effektivt med blod. 

- Resultatet er klassiske symptomer på hjertesvigt – som åndenød og træthed – men uden de tegn, som almindelige hjertescanninger normalt afslører. Det gør sygdommen vanskelig at diagnosticere og endnu vanskeligere at behandle effektivt, forklarer professor og overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Peter Søgaard.

Han er én af drivkræfterne bag et nyt stort nationalt forskningssamarbejde, der skal bane vej for bedre diagnose og behandling af sygdommen, der formodes at udgøre omkring halvdelen af alle patienter med hjertesvigt.

Overlæge, professor Peter Søgaard er én af de nordjyske drivkræfter bag studiet.

30.000 borgere skal gøre forskerne klogere

I projektet vil forskerne gennemføre en stor national screening blandt danske borgere mellem 50 og 90 år, der opfylder udvalgte kriterier, for at identificere omfanget af potentielle HFpEF patienter i Danmark. 

- Vi har brug for at vide, hvor udbredt tilstanden er, da vi kun ved, at den i dag er underdiagnosticeret. Og så har vi brug for at vide mere om sygdommen, så vi får udviklet nogle skarpe diagnostiske kriterier, siger Peter Søgaard.

Forskerne regner med at invitere omkring 30.000 borgere på landsplan til projektet, hvoraf omkring 10% kommer fra Nordjylland.

De første invitationer til at deltage i projektet lander i borgernes digitale postkasser hen over de næste måneder. På baggrund af besvarelserne indkaldes deltagerne til en screening, hvor de får foretaget en hurtig scanning af hjertet, optaget et hjertediagram, lavet en lungefunktionsundersøgelse og taget en blodprøve. Herefter udvælger forskerne ca. 5.000 personer, som de vurderer er i risiko for at have hjertesvigt med bevaret pumpefunktion uden at vide det. 

Disse vil blive inviteret ind til yderligere udredning, enten i Aalborg, Hobro, Thisted eller Hjørring – og i en opfølgende fase 2 vil deltagere med formodet HFpEF blive tilbudt en mere omfattende undersøgelse med en række avancerede medicinske og teknologiske metoder; en såkaldt dyb fænotypering, der skal give indsigt i variationer i sygdommen og dens udvikling hos forskellige patienter.

- Vi foretager blandt andet fuld ultralydsskanning som supplement til almindelig ultralyd, CT- og MR-skanninger af hjertet. Vi laver også forskellige undersøgelser for at afdække metabolisk sygdom, og vi undersøger fordelingen af fedt- og muskelmasse samt vand i kroppen – og nogle vil få målt tryk i hjertet eller mere avancerede hjerteundersøgelser, fortæller Peter Søgaard.

Central nordjysk rolle

Forskningsprojektet, der bærer navnet Capture-HFpEF, er med en bevilling på 484 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og en tidsramme på 7 år ét af de mest ambitiøse forskningsprojekter på hjerteområdet i nyere tid. 

Projektet er organisereret som et nationalt multicenterstudie centreret omkring de store hjertemedicinske universitetsafdelinger. Den administrative ledelse ligger på Herlev og Gentofte Hospital, mens projektets teknologiske og datamæssige rygrad er placeret i Aalborg, hvor opbevaring af data kommer til at foregå i et datacenter tilknyttet Aalborg Universitet. Og det er ikke helt tilfældigt, forklarer Peter Søgaard: 

- Vi har over en årrække udviklet kernekompetencer og nye teknologier til avanceret diagnostik af hjertesygdom, lige fra specialundersøgelser af bittesmå vibrationer i brystkassen, som afslører hjertets mekanik, til højfrekvent ultralyd og avancerede EKG-analyser, der viser sammenspillet mellem elektricitet og mekanik i hjertet. Disse teknikker, som i dag kun bruges på forsøgsbasis, har potentiale til at blive en del af den fremtidige diagnostik – også for andre hjertesygdomme end HFpEF.

Målet er bedre behandling

Forskerne håber, at projektet kan føre til udviklingen af AI-baserede algoritmer, som kan forbedre diagnostikken af forskellige undergrupper af HFpEF – og i sidste ende tilbyde målrettet behandling til de mennesker, der i dag lever med sygdommen. 

- Med udgangspunkt en den viden, som kommer ud af studiet, vil vi gennemføre randomiserede studier, der skal afprøve forskellige typer af behandling på bestemte grupper af patienter, fortæller Peter Søgaard.

Udover at stræbe efter at forbedre fremtidens hjertebehandling, bidrager studiet også til at styrke de kliniske kompetencer i Nordjylland:

- I projektet indgår både læger, ph.d.-studerende og medicinstuderende, som med deres deltagelse får en enestående hjertemedicinsk indsigt, samt erfaring med den nyeste teknologi. Det betyder, at projektet ikke kun bidrager med ny viden, men også er med til at styrke kompetencerne i det nordjyske sundhedsvæsen, slutter han.

Læs mere om projektet og bevillingen fra Novo Nordisk Fonden