Invitation til webinar om DFF tematisk Forskning 2025
Webinarerne afholdes på følgende dage:
Tirsdag den 1. april 2025, kl. 10.00 – 11.00
Onsdag den 2. april 2025, kl. 13.00 – 14.00
Torsdag den 3. april 2025, kl. 15.00 – 16.00
Webinarerne afholdes på engelsk.
- Indholdet er det samme på alle tre webinarer og vil blandt andet berøre følgende emner:
- Overblik over de politisk fastsatte temaer i 2025
- Introduktion til fondens nye tematiske virkemiddel
- Generelle krav til din ansøgning
- Vurderingskriterier og bedømmelsesproces
- Ansøgningssystemet: E-grant
- Interview med udvalgte forpersoner for de tematiske udvalg:
Tirsdag den 1. april deltager forpersonerne for ”Ældreforskning, udsathed og mistrivsel” (Mattias Strandh), ”Styrket klinisk og uafhængig forskning” (Kaare Christensen) og ”Forskning i læring og trivsel i grundskolen” (Ane Qvortrup)
Onsdag den 2. april deltager forpersonerne for ”Forskning i kunstig intelligens” (Ira Assent) og ”Grøn forskning” (Jan O. Jeppesen)
Torsdag den 3. april deltager forpersonerne for ”Psykiatriforskning” (Mikael Landén), ”Styrket forskning på det specialiserede socialområde” (Ulla-Karin Schön) og ”Arktisk forskning – Klimaforandringer og bæredygtige arktiske samfund” (Thomas Ingeman-Nielsen).
Webinarerne er målrettet potentielle ansøgere og andre, der måtte have interesse i at høre nærmere om de tematiske opslag.
Webinarerne bliver afholdt via Zoom. Vi gør opmærksom på, at der maksimalt er plads til 1.000 deltagere pr. webinar.
Deltagelse i webinarerne er gratis og kræver ikke tilmelding. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.
Læs hele nyheden og find link til zoom her