Millioner til hjerte-kar-forskning

Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt støtte til en række lovende forskningsprojekter, der skal styrke den patientnære forskning. Blandt de støttede projekter er to projekter, der skal skal sikre bedre behandling til patienter med hjerte-kar-sygdomme.

Bedre behandling med kunstig intelligens

Overlæge ph.d. ved Hjertemedicinsk Afdeling, Ashkan Bavnbæk Eftekhari har modtaget  2.010.450 kr. til et projekt, der skal forbedre behandlingen af patienter med stabile brystsmerter, som lider af svær forkalkning af kranspulsårerne.

Hjertekarsygdomme er en af de mest almindelige dødsårsager i Danmark og globalt. De opstår som følge af forsnævringer i hjertets kranspulsårer, hvor de behandles ved hjælp af ballonudvidelse og stentbehandling gennem en pulsåre i håndleddet. På grund af befolkningens stigende alder ses forkalkning af kranspulsårerne hyppigere. Det skaber store tekniske udfordringer for at opnå en effektiv og komplikationsfri behandling. 

Ashkan Eftekhari håber på, at projektet kan bidrage til en bedre behandling af patienter med stabile brystsmerter, som lider af svær forkalkning af kranspulsårerne, og som gennemgår invasiv koronarangiografi (KAG) efterfulgt af ballonudvidelse (PCI).

Derudover sigter projektet mod at anvende kunstig intelligens til at forudsige behandlingseffekten af PCI-behandlingen og forhåbentlig i fremtiden kunne guide operatøren før proceduren med formål om at minimere procedurerelaterede komplikationer.

Kilde

Fokus på at udligne skævhed, så alle får optimal behandling

Lektor ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning under Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, Mette Søgaard har modtaget  2.408.760 til et studie, der skal give viden om, hvordan man kan tilrettelægge bedre og mere sammenhængende forløb for patienter med åreforkalkning.

Over 150.000 danskere har åreforkalkning, som påvirker blodforsyningen til benene og medfører forringet livskvalitet samt øget risiko for amputation og død. Mange patienter modtager ikke tilstrækkelig behandling, og sygdommen rammer særligt personer med lav socioøkonomisk status, lav sundhedskompetence og andre livsstils-relaterede sygdomme. Dette skaber udfordringer for både patienter og sundhedsvæsen, som skal håndtere og prioritere flere samtidige sygdomme og behandlingsforløb. Bedre koordinering og kommunikation på tværs af sektorer og forløb er derfor afgørende for at udligne skævhed og sikre, at alle patienterne får optimal behandling. 

Projektets formål er at 1) kortlægge patientforløbet på tværs af sektorer, 2) undersøge hvordan faktorer som livsstil, sundhedskompetence, angst, depression og social ulighed påvirker behandling og prognose, 3) undersøge betydningen af sammenhæng og fragmentering af patientforløb i forhold til behandling og prognose.

Forskningsspørgsmålene afdækkes ved kvalitative og epidemiologiske analyser af data fra en national spørgeskemaundersøgelse blandt patienter med åreforkalkning, omfattende oplysninger om sundhedstilstand, sundhedskompetence og behandling, suppleret med landsdækkende registerdata samt observationer og interviews med patienter og sundhedsprofessionelle. Denne viden vil fremme udvikling og implementering af sammenhængende behandlingsforløb, der vil lette byrden og optimere støtten til patienter med åreforkalkning.

Kilde