Nyt scoping review med fokus på redskaber til borgere med demenssygdom
Reviewet identificerer flere behovsvurderingsværktøjer, men procedurer for behovsvurdering er meget sparsomt beskrevet. De fleste identificerede vurderingsværktøjer har fokus på problemer med funktion, mens ingen værktøjer fokuserer på personlige faktorer. Reviewet bidrager med viden om, at der i fremtidig forskning og praksis er behov for et styrket fokus på procedurer for behovsvurdering i forbindelse rehabilitering til borgere/patienter med demenssygdom i eget hjem. Viden som er vigtig for sundhedsprofessionelle i sekundær såvel som primær sektor samt ikke mindst de borgere/patienter, som rammes af demens og deres pårørende.
Reviewet har modtaget stor støtte fra Medicinsk Bibliotek, hvor Conni Skrubbeltrang har bidraget betydeligt med søgninger og gennemgang af artikler.
Artiklen er publiceret i ' Aging and Health Research' 2024 og forfattet af: Fritze Kristensen, Rikke Gregersen, Mona Kyndi Petersen, Conni Skrubbeltrang & Jette Thuesen.
Opdateret