Nyt studie slår fast: Surfere er ikke i øget PFAS-risiko

Det gav anledning til en vis bekymring blandt surferne i området omkring Thy, da en undersøgelse af græs- og vandprøver fra danske kyster og kystnære arealer for et par år siden viste, at PFAS-forurening var mere udbredt end tidligere antaget. 

Med de mange timer, som surferne tilbragte i vandoverfladen, hvor særligt havskummet har vist sig at indeholde store koncentrationer af PFAS, meldte sig nemlig en tvivl om, hvorvidt det gjorde dem særligt udsatte for at optage PFAS i blodet.

Men nu kan surferne ånde lettet op, fortæller cheflæge og forsker ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Jakob Hjort Bønløkke:

- Der er ikke nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af timer, du bruger i bølgerne og PFAS-koncentrationer i blodet, fortæller han.

Lokale surfere testet for PFAS

Det var på foranledning af virksomheden STRANDET, der har base i Nørre Vorupør og de lokale surfere i området, at han og kollegaen Mette Hyllegaard Madsen sidste år gik i gang med et studie, der skulle kortlægge de lokale surferes PFAS-koncentrationer. Studiet er gennemført i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, Syddansk Universitet og ingeniørvirksomheden NIRAS.

I alt er blodprøver fra 34 mænd og kvinder, der regelmæssigt surfer i bølgerne omkring Nørre Vorupør og Klitmøller blevet undersøgt. Og resultaterne er netop blevet blevet bragt i tidsskriftet ”International Journal of Hygiene and Environmental Health”:

- At der ikke var nogen sammenhæng mellem antallet af årlige surftimer og deres PFAS-niveauer overraskede os lidt, for vi havde nok forventet, at med de høje koncentrationer af PFAS i havskummet ville man som surfer uundgåeligt komme til at sluge det i en mængde, der kunne ses i form af en forhøjet koncentration i blodet, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Andre risikofaktorer vækker bekymring

Undersøgelsen viser, at alle deltagere havde PFAS i blodet, som var nogenlunde på niveau med, hvad man kan forvente i den danske befolkning. Imidlertid har deltagerne også angivet deres indtag af kød fra dyr, der havde græsset i lokalområdet tæt ved kysten, og det giver forskerne mistanke om en mulig sammenhæng mellem højere PFAS-niveauer og mængden af indtaget kød. Studiet er dog for lille til at udelukke, at denne sammenhæng kan skyldes andre faktorer, som f.eks. køn og alder, påpeger de.

- Vi ved, at havskummet kan bæres med vinden nogle få kilometer ind på land, hvor det ender på buske og græsarealer og i søer. Og det er derfor tydeligt, at miljøforurening med PFAS kan ophobes i fødekæden, og ad den vej udgøre en kilde til menneskelig påvirkning. Det understreger nødvendigheden af at udfase brugen af stofferne, fortæller Jakob Bønløkke.

Men det er altså ikke i bølgerne, at surferne ved Vestkysten skal frygte havskummet:

- Undersøgelsen viser, at de med sindsro kan fortsætte med at kaste sig ud i bølgerne. Det er sund motion, og de positive helbredseffekter overstiger langt den minimale risiko, der kunne tænkes at være forbundet med at sluge nogle få dråber havskum, slutter Jakob Hjort Bønløkke.