Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA) uddeler ph.d.- og postdocstipendier i 2026

Danish Diabetes and Endocrine Academy (DDEA) har åbnet flere opslag i 2026 målrettet forskning inden for diabetes, metabolisme og endokrinologi. Opslagene spænder fra individuelle stipendier til støtte til netværk, kurser og forskningssamarbejder og er relevante for både basal, translationel og klinisk forskning. Ansøgningsfrist 18. august 2026.

Der kan blandt andet søges:

  • 2/3-finansierede ph.d.-stipendier på 1,1 mio. kr. til løn og studieafgift
  • tematiske ph.d.-stipendier inden for klassisk endokrinologi på 1,1 mio. kr.
  • 2-årige postdocstipendier på 1,2 mio. kr.
  • industrielle ph.d.- og postdocforløb i samarbejde med life science-industrien
  • visiting researcher grants på op til 400.000 kr. til internationale forskningsophold i Danmark

Flere af programmerne har fokus på internationalisering, mobilitet og forskningssamarbejde mellem danske og udenlandske miljøer. DDEA lægger samtidig vægt på opbygning af stærke forskningsmiljøer og talentudvikling inden for diabetes og endokrinologi i Danmark.

Stipendierne varierer i størrelse og formål afhængigt af opslaget. Der findes både kortere mobilitetsstipendier og større flerårige stipendier med finansiering af løn, rejseomkostninger, kursusaktiviteter og forskningsudgifter. Flere opslag kræver, at ansøger er tilknyttet en dansk forskningsinstitution, og nogle programmer forudsætter medfinansiering eller tilknytning til en værtsinstitution.

Opslagene retter sig mod forskellige karrieretrin; fra ph.d.-studerende og yngre postdocs til mere etablerede forskere og forskningsledere. Der lægges generelt vægt på videnskabelig kvalitet, karriereudvikling og potentiale for at styrke forskning og samarbejde inden for diabetes og endokrinologi.

Læs mere om de enkelte opslag, eligibility, beløbsrammer og krav på DDEA’s hjemmeside: Grants | Danish Diabetes and Endocrine Academy