Henvisning til udredning og behandling
Sådan forløber det
Hvis du ønsker behandling hos os, skal du henvises af en læge. Du kan ikke selv henvende dig direkte til os.
Hvis du er i et parforhold, kan det være hensigtsmæssigt, at I begge deltager i behandlingen. Vær opmærksom på, at I begge skal have en henvisning.
Når vi modtager henvisningen, sender vi en indkaldelse til forsamtale via e-Boks.
Hvis vi under forsamtalen er enige om betingelserne for behandling, aftaler vi det videre forløb.
Der kan forekomme ventetid fra forsamtale til opstart af den egentlige behandling.
Hvem udsteder henvisninger?
Du kan blive henvist af din egen praktiserende læge, en speciallæge eller en læge, du er i behandling hos på hospitalet.
Hvem kan henvises?
Vi behandler alle over 18 år, som har seksuelle problemer. Vi modtager også patienter fra andre regioner end Region Nordjylland.
Kriterier for, at du kan komme i behandling:
- Du må ikke være i anden terapi.
- Du må ikke have et misbrug af stoffer, anabole steroider eller alkohol.
- Du skal være motiveret for forandringer.
Vi behandler patienter med incestbaggrund, men som udgangspunkt skal senfølgerne af dette være bearbejdet. Incest/overgreb er i sig selv ikke henvisningsårsag.