Forlængelse af akillessenen på børn født med klumpfod

Dit barn skal have forlænget akillessenen. Indgrebet kaldes også for akillessenetenotomi.

Når gipsbehandlingen er færdig, sidder foden eller fødderne rigtigt, men akillessenen er stradig for stram hos de fleste børn. Derfor laver vi et lille operativt indgreb, hvor vi skærer akillessenen over og vipper foden helt op, hvorefter barnet igen får gips på. Herefter vokser senen sammen af sig selv og bliver længere end før.

Indgrebet foregår i Ortopædkirurgisk Ambulatorium i lokalbedøvelse.