Kirurgisk behandling af atrieflimren

Du skal have foretaget en kirurgisk behandling af atrieflimren. Indgrebet kaldes også for en minimaze-operation. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om operationen og om det forløb du skal igennem.

Når du har læst informationerne, kan du deltage aktivt i forløbet. Vores erfaring viser, at du spares for unødvendige bekymringer og overraskelser, når du er godt forberedt på, hvad der skal ske. Læs derfor denne information grundigt igennem, da den også indeholder praktiske oplysninger i forbindelse med udskrivelsen.

Samtalerne med læger og sygeplejersker tager udgangspunkt i de informationer du læser heri, så vi beder dig venligst medbringe pjecen, når du skal indlægges.