Behandling af svær graviditetskvalme
Der er flere ting, du kan gøre for at lindre din svære graviditetskvalme, også kaldet hyperemesis gravidarum. Du skal først og fremmest komme til behandling på hospitalet. Derudover kan du følge en række kostråd derhjemme samt tage den kvalmestillende medicin, lægen har ordineret til dig.
Vi kan ikke garantere, at du bliver fuldstændig fri for kvalme og opkastninger, selvom du modtager behandling. Det er helt naturligt at gravide har kvalme og opkastninger. Kroppen gennemgår store forandringer, herunder hormonelle forandringer, så mindre ubehag kan være en del af at være normal gravid.