Behandling med Imiquimod (Aldara) mod celleforandringer på de ydre kønsorganer
Du er blevet anbefalet lokalbehandling med Imiquimod-creme (Aldara) mod celleforandringer på de ydre kønsorganer. Den forventede varighed af behandlingen er 16 uger.
Aalborg Universitetshospital

Imiquimod-creme aktiverer dit immunsystem ved at forårsage inflammation af huden i det behandlede område. Huden vil forventeligt blive rød, hævet og øm. Hos nogle kan cremen give blærer, sår og smerter, let feber eller influenzalignende symptomer. Kroppen vænner sig til præparatet, og derfor tåles cremen ofte bedre efter de første ugers behandling.
Hvis forandringerne forsvinder under behandlingen, kan du stoppe behandlingen, før der er gået 16 uger.
Du vil blive indkaldt til kontrol 6 uger efter endt behandling. Du bliver indkaldt via digital post.
Hvis du får udtalte hudgener, fx svie eller smerter, kan du holde en uges pause. Herefter kan du fortsætte behandlingen på reduceret dosis, fx 2 gange ugentligt.
Du kan eventuelt smøre med en lokalbedøvende gel (Xylocain® 2%), som du kan få i håndkøb. Kontakt os, hvis du har mistanke om en allergisk reaktion, eller hvis du på anden vis er utryg ved behandlingen.
Da celleforandringer ofte skyldes HPV, anbefaler vi, at du lader dig vaccinere mod HPV. Det fjerner ikke de nuværende forandringer, men beskytter dig fremadrettet.
Er du ryger, anbefaler vi rygestop. Rygning kan forværre celleforandringer.
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.
Gynækologisk Ambulatorium Tlf. 97 66 04 30 Vi træffes bedst: Mandag – fredag 9.00 – 11.00 |