Klinisk diætist
Kliniske diætister
De kliniske diætister organiseret i CET er hver især tilknyttet en eller flere specialer. Deres daglige arbejdsopgaver organiseres og tilrettelægges derfor i tæt samarbejde med personalet i de respektive specialer. De kliniske diætister varetager ernæringsterapi af indlagte patienter dagligt, inkl. weekender og helligdage.
Arbejdsområde for den kliniske diætist
Diætistens ansvarsområde er på Aalborg Universitetshospital defineret i ernæringspolitikken og er delt op på to hovedområder;
- at varetage diætbehandling/ ernæringsterapi
- at rådgive læger, plejepersonale og køkkenpersonale om kost og ernæring
I ernæringspolitikken er det endvidere defineret, at det er den kliniske diætists opgave at;
- rådgive læger/plejepersonale om den mest egnede kostform/ernæringsdrik/sondeernæring/parenteral ernæring til specifikt ernæringstruede patienter og i samarbejde med lægen lægge en ernæringsplan'
- gå tilsyn hos de ernæringstruede patienter, hvor specialets tilbud/indsats ikke er tilstrækkelig med henblik på at opfylde patientens specifikke behov
- gå tilsyn, hvor der er behov for yderligere individualisering
- vejlede diætkrævende patienter
- udarbejde skriftligt patientvejledningsmateriale
- undervise læger og plejepersonale i ernæringsterapi og diætetik.
Opdateret