3-års undersøgelse af for tidligt fødte børn

Alle børn i 3-års alderen, som er født før graviditetsuge 32, får dette tilbud om en undersøgelse ved en fysioterapeut og en ergoterapeut. Undersøgelsens formål er, at:

  • følge jeres barns udvikling, fordi det er født for tidligt
  • blive opmærksom på eventuelle behov i forhold til jeres barns udvikling og børnehavestart
  • give jer mulighed for dialog med en fysioterapeut og en ergoterapeut om jeres barns udvikling
  • give råd og vejledning i forhold til jeres barns udvikling, hvis der er behov for det.