Information til pårørende til personer udsat for overgreb

Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det.

I pjecen kan du blandt andet læse om, hvordan den ramte typisk kan reagere efter et overgreb, og om hvordan du bedst kan hjælpe. Du vil også kunne læse om, hvordan man som pårørende kan blive meget påvirket af det, der er sket, og om, hvordan du kan klare situationen. Pjecen er skrevet til pårørende til personer, der har modtaget hjælp i Center for Voldtægtsofre, men indholdet er også relevant, hvis personen ikke har været hos os. Nogle steder i pjecen citerer vi personer, der har været udsat for overgreb, eller deres pårørende. Alle citaterne er anonymiserede.