Du skal have skiftet dit nyrekateter under røntgengennemlysning.
Sådan foregår behandlingen
Der startes med indsprøjtning af kontrast igennem det eksisterende kateter for at sikre, at det ligger rigtigt. Herefter lægges en leder (en tynd ståltråd) ind i nyren. Over lederen fjernes det gamle kateter, og det nye indlægges.
Når kateteret er skiftet, sprøjtes kontraststof ind i kateteret for at sikre, at det ligger rigtigt.
Behandlingen varer i alt cirka ½ time
Sådan forbereder du dig
Tag din sædvanlige medicin
Får du medicin, så tag den samme dosis, som du plejer, inden du møder hos os, medmindre du har fået andet at vide.
Ring til os, hvis du er gravid
Hvis du er – eller kan være – gravid, skal du kontakte os inden aftalen, da det kan have indflydelse på gennemførelsen af behandlingen.
Mulige risici
Der er risici forbundet med røntgenstråling. Fordelene ved at bruge røntgenstråler overstiger dog i langt de fleste tilfælde den risiko, der er ved at få foretaget en røntgenundersøgelse. Vil du vide mere om risici, kan du læse mere påpatienthåndbogen.dk. Søg på: 'røntgenstråler og risici'.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til behandlingen, er du velkommen til at kontakte os.