Røntgenundersøgelse af knogler, Thisted

Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse af en eller flere af dine knogler.

Røntgenbillederne dannes ved, at et røntgenapparat udsender røntgenstråler, som rammer en plade, der er placeret bag den del af kroppen, der skal undersøges. Herefter kan en computer omdanne data fra pladen til et sort/hvidt røntgenbillede af den eller de knogler, der skal undersøges.