Afdelingen har en formuleret forskningsstrategi, en klinisk professor, lektorer, læger og radiografer som er særdeles aktive indenfor forskellige forskningsområder såvel klinisk som i grundforskning.
Vi har et velrenommeret forskningsmiljø med en selvstændig radiologisk forskningsenhed med tilknytning af flere ph.d.-studerende, lektorer, forskningsinteresserede læger, forskningsradiografer, ingeniører, mm.
De væsentligste indsatsområder er avanceret billeddannelse, pancreassygdomme, diabetologi, neuropatisk og visceral smerte, gastrointestinal motilitet og fysiologi, eksperimentelle farmakologiske studier samt at afdelingen også deltager aktivt på en del andre områder.
Det multidisciplinære forskningsmiljø afspejler hospitalets status som universitetshospital, det tætte samarbejde med flere forskningsgrupper og afdelinger på Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet samt veludbyggede nationale og internationale samarbejder.