Som patient er du selv ansvarlig for de ejendele, du medbringer på hospitalet. Medbring derfor kun de mest nødvendige ejendele under indlæggelsen. Har du mulighed for det, så send dine smykker, større pengebeløb og andre personlige ejendele, du ikke behøver, mens du er indlagt, med dine pårørende hjem.
Under nogle omstændighederkan personalet opbevare eller håndtere dine ejendele. Dine ejendele bliver registreret, og du kan få udleveret ejendelene mod kvittering.
Har du spørgsmål om registrering og opbevaring af dine ejendele, kan du kontakte personalet på afdelingen.
Tab af personlige ejendele
Når du er indlagt på hospitalet, kan du risikere at miste dine personlige ejendele. Der kan være mange grunde til, at dine personlige ejendele forsvinder.
Hvis du er én af de uheldige, der mister fx briller, smykker, tøj, sko, tandprotese eller høreapparat, kan du anmelde tabet til Region Nordjyllands Forsikringskontor. Forsikringskontoret vil så tage stilling til, om du kan få erstatning for tabet af dine ejendele.
Personalet på afdelingen skal hjælpe dig med at anmelde skaden.
|
Ved akut behandling kan det blive nødvendigt at klippe i patientens tøj og smykker. Sådanne skader bliver ikke erstattet af hospitalet.
|
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til din sag, kan du kontakte Region Nordjyllands Forsikringskontor.