Undersøgelsen starter med, at du får målt din synsstyrke.
Herefter drypper vi dine øjne med pupiludvidende øjendråber. Du kan opleve, at dit syn bliver sløret, og at dine øjne bliver ekstra følsomme over for lys.
Efter cirka ½ time er pupillerne tilstrækkeligt udvidede til, at vi kan fotografere din nethinde med et særligt kamera. Du skal sidde med ansigtet i en hagestøtte og kigge ind i kameraet, mens sygeplejersken fotograferer dine nethinder. Du vil ikke opleve gener ved fotograferingen.
Undersøgelsen varer højst 1 time. Forvent, at der kan være lidt ventetid, da den tid, det tager at udvide pupillerne, er forskellig fra person til person. Du kan få kaffe, te og kolde drikkevarer i ventetiden.