Ultralydsskanning af endetarmen
Du skal have lavet en ultralydsskanning af din endetarm.
Lægen fører en tynd ultralydsskanner op i din endetarm. Det kan føles ubehageligt, mens undersøgelsen er i gang.
Ultralydsskanneren viser billeder af din tarms inderside på en skærm.
Hvis det er nødvendigt, vil lægen tage vævsprøver (biopsier) fra tarmen til videre undersøgelse.
Undersøgelsen varer cirka 15 minutter.
Inden undersøgelsen går i gang er det vigtigt, at din endetarm er tom. 2 timer inden undersøgelsen skal du derfor tømme din endetarm.
Vi har sendt en rekvisition på udrensningsmidlet til dig. Du skal printe rekvisitionen og tage den med på nærmeste apotek – så får du udleveret udrensningsmidlet. Følg denne vejledning:
Du får svar på undersøgelsen, inden du tager hjem. Lægen vil vejlede dig om en eventuel videre behandling.
Når du har fået svar på undersøgelsen, kan du tage hjem.