Kræft i mavesækken
Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft.
Pjecen kan forhåbentlig være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille spørgsmål til din læge eller sygeplejerske på sygehuset, eller når du skal tale med dine pårørende om sygdommen.
Vi håber, du kan bruge informationerne til at skabe overblik sammen med de oplysninger, du får på sygehuset.
Det opleves ofte skræmmende og uoverskueligt at få en kræftdiagnose. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker helst vil have god besked om deres sygdom og behandlingsmuligheder.
Pjecen kan ikke give dig svar på alle spørgsmål. Du og dine pårørende er velkomne til at stille spørgsmål til os for at supplere oplysningerne i denne pjece, hvis I har brug for det.
-
Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft.
Pjecen kan forhåbentlig være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille spørgsmål til din læge eller sygeplejerske på sygehuset, eller når du skal tale med dine pårørende om sygdommen.
Vi håber, du kan bruge informationerne til at skabe overblik sammen med de oplysninger, du får på sygehuset.
Det opleves ofte skræmmende og uoverskueligt at få en kræftdiagnose. Det er vores erfaring, at de fleste mennesker helst vil have god besked om deres sygdom og behandlingsmuligheder.
Pjecen kan ikke give dig svar på alle spørgsmål. Du og dine pårørende er velkomne til at stille spørgsmål til os for at supplere oplysningerne i denne pjece, hvis I har brug for det.
Mavesækken
Mavesækken forbinder spiserøret med tolvfingertarmen. Overgangen mellem spiserøret og mavesækken kaldes mavemunden.
Mavesækkens størrelse varierer fra menneske til menneske, men ofte kan den rumme cirka 1 liter. Mavesækken producerer hver dag 2 liter mavesaft, der skal hjælpe med at nedbryde det, vi spiser.
Kræft i mavesækken
Kroppens celler deler sig konstant for at danne nye celler. Opstår der fejl i cellerne, kan de udvikle sig til kræftceller, der deler sig ukontrolleret og ødelægger de raske celler. Kræftceller kan danne en svulst, der også kaldes en knude eller tumor.
En kræftsvulst kan vokse ind i et blodkar eller et lymfekar, og på den måde kan kræftcellerne sprede sig og danne nye svulster andre steder i kroppen. De nye svulster kaldes dattersvulster eller metastaser. De sidder oftest i lymfeknuderne i nærheden af svulsten, men i nogle tilfælde vil de sidde i leveren eller i lungerne.
Symptomer på kræft i mavesækken
Det mest almindelige tegn på kræft i mavesækken er
- Brændende fornemmelse øverst i maven
- Kvalme og opkastning
- Vægttab
- Blødning fra kræftsvulsten, der kan føre til blodmangel og træthed.
Årsag til kræft i mavesækken
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får kræft i mavesækken, men man ved, at et stort forbrug af tobak og alkohol kan øge risikoen. Desuden ses kræft i mavesækken oftere i befolkninger, der spiser meget røget eller salt mad.
Kræft i mavesækken skyldes et samspil mellem mange faktorer, hvor man kun kender få af dem. Sygdommen er ikke umiddelbart arvelig.
Sygdommens hyppighed i Danmark
Kræft i mavesækken er en forholdsvis sjælden sygdom, der hvert år rammer cirka 300 i Danmark. Hyppigheden af sygdommen er aftagende gennem de sidste årtier. Sygdommen ses sjældent hos personer under 50 år.
Hvis vi mistænker, at du har kræft i mavesækken, skal du have lavet en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Lægen fører en tynd bøjelig kikkert ind i din mund og ned til mavesækken, hvorefter lægen kan se indersiden af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Lægen tager vævsprøver fra området, som bliver undersøgt nærmere i et mikroskop. I mikroskopet kan man se, om der er kræftceller i prøven.
Når diagnosen er stillet, kan andre undersøgelser komme på tale, så vi kan fastslå sygdommens udbredelse i kroppen, og ud fra det kan vi planlægge et behandlingsforløb.
Du modtager specifik vejledning og information inden hver enkelt undersøgelse.
Når undersøgelserne er afsluttet, kan du samme med en læge planlægge det videre behandlingsforløb.
Behandling med operation
En del patienter bliver tilbudt en operation, hvor man fjerner svulsten i maven. De fleste patienter skal i behandling med kemoterapi inden og efter operationen.
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Ønsker du at blive opereret, vil du få en samtale med en læge, der fortæller dig om operationen. Du får også udleveret en pjece med information om operationens forløb.
Behandling uden operation
Hvis svulsten sidder og spærrer mellem mavesækken og tolvfingertarmen (maveporten), kan du få lagt et rør (en stent) ind, der sikrer, at maden kan passere. En anden mulighed er et indgreb, hvor lægen brænder en passage gennem svulsten, så maden kan passere (argonbeaming). I nogle tilfælde er kemoterapi alene den bedste behandling. Hvis det er aktuelt for dig, vil du få mere information om det forløb på Onkologisk Afdeling. Det er vigtigt, at du taler med lægen, hvis du har smerter. Der findes mange muligheder for at lindre smerterne.
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har centre med rådgivning og forskellige tilbud til både dig og dine pårørende fx foredrag og patientgrupper.
Rådgivningscenteret i Aalborg
-
- Steenstrupsvej 1
- 9000 Aalborg
- Tlf. 70 20 26 85
Du kan også bestille en række pjecer hos Kræftens Bekæmpelse på telefonnummer 35 25 75 00.
Kræftlinjen
Kræftlinjen yder gratis telefonisk rådgivning til patienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft.
Tlf. 80 30 10 30
Åbningstider:
- Mandag – fredag 9 – 21
- Weekender 12 – 17
- Lukket på helligdage
Rådgivning på internettet
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
