Vil du være læge på Klinisk Genetisk Afdeling?

Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) hører under Klinik Diagnostik. Vi er et tværgående speciale, der omfatter udredning af og rådgivning om arvelige sygdomme og tilstande hos patienter og deres familier. Afdelingens læger deltager i en række multidisciplinære teams og yder kollegial rådgivning vedrørende genetiske problemstillinger.

Arbejdsopgaver

Som læge på afdelingen er der mulighed for at se et bredt udsnit af genetiske problemstillinger. Uddannelseslæger har selvstændig ambulatoriefunktion og deltager i tværfaglige konferencer. Afdelingen har tæt samarbejde med Afsnit for Molekylærdiagnostik, og uddannelseslæger oplæres her i laboratorierelaterede opgaver og deltager i svarafgivelse på molekylærgenetiske analyser.

Uddannelseslæger har forvagtsfunktion i dagtid.

 

Vi har fokus på din uddannelse

Vi uddanner tre nye speciallæger pr. 5 år, og afdelingen har i gennemsnit 2 introduktionslæger pr. år. Stillinger slås op på sundhedsjob.dk. Stillinger tilstræbes opslået pr. 1. marts eller 1. september.

Du kan læse mere om speciallægeuddannelsen i klinisk genetik i målbeskrivelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Afdelingen vægter et godt uddannelsesmiljø og har blik for differentieret læring.

Supervision er en integreret del af det daglige arbejde.

 

Vær med til at udvikle morgendagens behandling

Afdelingen vægter forskning højt og understøtter yngre lægers deltagelse i denne. Pr. 2017 har afdelingen oprettet et Sansegenetisk Forsknings- og Videnscenter.

 

Vi tager godt imod nye medarbejdere

Nye medarbejdere modtages med åbenhed og et grundigt introduktionsprogram.

Yderligere information