Varmebehandling af hjerterytmeforstyrrelser (HIS-ablation)

Du skal have foretaget behandling for din hjerterytmeforstyrrelse. Behandlingen foregår ved, at der indføres katetre til hjertet via blodårer i lysken. Herefter behandles et bestemt område i hjertet, og det fører til beskadigelse af vævet i dette område.

Når hjertets normale ledningssystem skal varmebehandles (HIS-ablation), skal du inden behandlingen have implanteret en pacemaker. Denne behandling foregår typisk 1-3 måneder inden HIS-ablationsbehandlingen.