Du skal have undersøgt din hjerterytme med en
optager. Undersøgelsen kaldes også for en Event.
Du skal som udgangspunkt gå med optageren i 8 døgn. Under optagelsen er det vigtigt, at du forsøger at have så normal en hverdag som muligt, og at du følger din normale døgnrytme.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du skal aflevere optageren straks efter endt brug (jævnfør det skema, du får udleveret.)
Sådan foregår undersøgelsen
Den lille optager sættes på din brystkasse ved hjælp af 2 klistermærker.
Du får udleveret et skema, hvor du skal notere, hvis du får symptomer fra hjertet.
Du skal have optageren på i 8 døgn.
Det tager cirka 20 minutter at få sat optageren på og få den information, du har brug for.
Sådan forbereder du dig
Tag løstsiddende tøj på
Du skal have tøjet af overkroppen, så det vil være en fordel, hvis du har tøj på, som er let at tage af.
Kvinder må gerne beholde bh på under undersøgelsen.
Smør dig ikke med bodylotion eller creme
Undlad at smøre dig med bodylotion før undersøgelsen, da det gør det svært at få klistermærkerne til at sidde fast på din hud.
Når du kommer hjem
Aflevér optageren til aftalt dato
Optageren skal afleveres igen på den dato, vi har anført på et skema, du får udleveret. Det er meget vigtigt, at du overholder denne tidsramme, da vi skal bruge båndoptageren til andre patienter efter dig.
Du skal aflevere optageren i Kardiologisk Ambulatorium i åbningstiden eller i Informationen i forhallen på Aalborg Universitetshospital, Afsnit Syd, der har åbent hele døgnet.
Svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen per brev. Vi sender også svar til din egen læge. Det er individuelt, hvor lang tid der går, før du får svar.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lægesekretæren i Kardiologisk Ambulatorium.