Når man er opereret for kræft, kan der opstå mange tanker og bekymringer. De kommer måske først, efter du er kommet hjem.
Derfor tilbyder vi en telefonsamtale, så du kan få afklaret spørgsmål, der kan være med til at lette bekymringer og dermed din hverdag.
Vi tilbyder en samtale med en rehabiliteringssygeplejerske fra Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. Samtalen tilbydes som et telefonopkald cirka 1 måned efter udskrivelse. Samtalen vil tage udgangspunkt i de problemer, du oplever.
Sådan forbereder du dig
Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp ved samtalen til at afklare, hvilke problemstillinger du gerne vil tale om.
- Hvilke symptomer/bivirkninger/forandringer oplever du efter operationen?
- Oplever du noget, der begrænser dig i din hverdag?
- Hvilken støtte har du brug for til at kunne klare din hverdag?
- Har du smerter?
- Får du den søvn, du har behov for?
- Spiser og drikker du, så du har tilstrækkelig energi?
- Får du daglig motion?
- Kender du dine muligheder for støtte og vejledning i kommunen?
Du kan med fordel skrive dine overvejelser og tanker ned inden samtalen.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Notér dine spørgsmål
Hvad vil du gerne tale med sygeplejersken om? Skriv dine spørgsmål ned her:
_________________________________________