Behandling kræft og godartede sygdomme med hydroxycarbamid

Vi har anbefalet dig behandling med indholdsstoffet hydroxycarbamid (Hydrea®). Hydroxycarbamid bruges til behandling af flere forskellige sygdomme. Det kan både være godartede sygdomme og kræftsygdomme. Hydroxycarbamid bruges fx i behandlingen af seglcelleanæmi, Polycytæmia Vera (PV), Essentiel Trombocytose (ET), Kronisk Myeloid Leukæmi (CML) og andre såkaldte kroniske myeloproliferative sygdomme, hvor der er en overproduktion af hvide blodlegemer, samt Akut Myeloid Leukæmi (AML).