Behandling af kræft og godartede sygdomme med rituximab

Behandling med antistoffet rituximab bliver ofte kombineret med kemoterapi. Stoffet bliver givet både som vedligeholdelsesbehandling efter afslutning af et behandlingsforløb og som den eneste behandling af nogle sygdomme. Du kan derfor godt skulle behandles med rituximab uden at være kræftpatient.

Immunterapi

Behandling med antistoffer kaldes også for immunterapi. Antistoffer findes og dannes normalt i kroppen, hvor de udgør en del af vores immunsystem.

Antistoffet er udviklet til at finde de syge celler og ødelægge dem. Det er muligt, fordi cellerne ved din sygdom har et særligt kendetegn på deres overflade, der adskiller dem fra mange andre celler i kroppen. Antistoffet er udviklet til at kunne finde dette særlige kendetegn. Når rituximab binder sig til disse celler, går de grunde.

Behandlingsforløbet

Det afhænger af din sygdom og den øvrige behandling, hvor ofte og hvor mange gange du skal have rituximab. Sygeplejersken og lægen informerer dig om dette.

Du skal være forberedt på, at en behandling kan blive udskudt, hvis din tilstand eller blodprøver ikke tillader ny behandling. Lægen tager stilling til dette fra gang til gang.

Behandling med rituximab bliver normalt givet ambulant. Det vil sige, at du ikke er indlagt, men kan tage hjem samme dag, som du bliver behandlet.

Sådan får du behandlingen

Du får rituximab som væske ind i en blodåre (infusion) eller som indsprøjtning under huden (subcutan injektion).

Første gang får du altid behandlingen som infusion, og den første behandling tager længere tid end de følgende. Det skyldes, at stoffet kan give en allergisk reaktion og derfor gives langsomt.

Du får udleveret tabletter, som forebygger, at du får en overfølsomhedsreaktion. Du skal enten tage tabletterne derhjemme om morgenen, eller når du møder på afdelingen. Du skal tage tabletterne senest ½ time inden behandling med rituximab.

Hvis du får behandlingen som infusion

Til infusionen får du lagt en tynd plastikslange - en venflon - ind i en blodåre på armen. Medicinen gives via en medicinpumpe, der sikrer, at du får medicinen med den korrekte hastighed.

Første gang, du skal have rituximab, vil det tage 3 ½ – 5 timer at give dig infusionen. Du får en meget lille dosis til at begynde med, da antistoffet kan udløse en overfølsomhedsreaktion. Vi øger hastigheden gradvist, så din krop kan vænne sig til stoffet lidt efter lidt.

Ved de efterfølgende behandlinger vil du oftest kunne få behandlingen hurtigere.

Undervejs holder sygeplejersken øje med din temperatur, din puls, dit blodtryk og din vejrtrækning for at se, hvordan du reagerer på behandlingen.

Før du tager hjem, fjerner sygeplejersken din venflon.

Ofte gives rituximab sammen med kemoterapi. Hvis du også skal have kemoterapi, bliver den samlede behandlingstid i ambulatoriet længere.

Her kan du se en oversigt over behandlingen på den enkelte dag:

Behandling med rituximab
Medicin Indtages ½ – 1 time inden (eller om morgenen hjemme):
Tablet prednisolon	x
Tablet paracetamol	x
Tablet clemastin	x
Gives i en blodåre (som infusion) eller som indsprøjtning:
Rituximab	x

Hvis du får behandlingen som indsprøjtning

Hvis du skal have behandlingen som indsprøjtning under huden (ved subkutan injektion), varer selve indsprøjtningen 5–6 minutter. Du får indsprøjtningen i maveskindet. Efter indsprøjtningen observerer vi dig i afdelingen i mindst 15 minutter. Herefter kan du tage hjem.

For at reducere bivirkningerne ved behandlingen får du forskellige former for understøttende behandling. Vi kalder også den understøttende behandling for præmedicin.

Tablet clemastin

Clemastin er et såkaldt antihistamin, som forebygger, at du får en overfølsomhedsreaktion af rituximab. Vær opmærksom på, at antihistamin kan virke sløvende.

Tablet paracetamol

Paracetamol forebygger, at du får en forbigående temperaturstigning af rituximab.

Tablet prednisolon (binyrebarkhormon)

Prednisolon forebygger, at du får en overfølsomhedsreaktion af rituximab.

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være alvorlige.

I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, fx infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig, efter behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.

De følgende afsnit beskriver de almindeligt forekommende bivirkninger og de enkelte præparaters mere specifikke bivirkninger, herunder eventuelle senfølger. Sjældne bivirkninger er ikke nævnt her.

Hvis du ønsker uddybende information, er du altid velkommen til at spørge os. Du kan også selv opsøge information om medicinen på internettet, fx påwww.indlaegsseddel.dkellerwww.medicin.dk.

De mest almindelige bivirkninger er beskrevet i de følgende afsnit:

Lokal reaktion ved indstiksstedet i huden

Ved indsprøjtning i huden kan du få bivirkninger dér, hvor medicinen er sprøjtet ind. Det kan være smerter, hævelse, blå mærker, blødning, rødme, kløe og udslæt.

Allergisk reaktion

Bivirkningerne ved immunterapi består især af den overfølsomhedsreaktion, der kan opstå. Den medicin, du får forud for behandlingen, vil oftest forhindre en sådan reaktion.

Oplever du nogen af de symptomer, der er nævnt nedenfor, mens du får stoffet, skal du fortælle os det med det samme. Du må ikke vente og tænke, at det nok går over af sig selv.

Lægen og sygeplejersken kan behandle dig og forhindre, at reaktionen udvikler sig. Ofte vil symptomerne forsvinde, hvis du får medicinen langsommere.

Du kan få symptomer som:

• kløe
• snue
• irritation i øjne og hals
• udslæt
• kvalme.

Hvis overfølsomheden bliver lidt mere udtalt, kan du fx få:

• kulderystelser
• åndenød
• hjertebanken
• kvalme og opkastning
• smerter i muskler og led
• feber
• fald i blodtrykket.

Får du mod forventning en udtalt overfølsomheds-reaktion, kan du måske have behov for at blive på afdelingen til næste dag.

Hvis du er kommet hjem, skal du straks kontakte os, hvis du oplever følgende symptomer:

• Vejrtrækningsbesvær
• Hævelse af tunge eller svælg
• Opkastning
• Hjertebanken.

Symptomerne kan være tegn på en allergisk reaktion, som gør behandling nødvendig.

Infektion

Undersøgelser har vist, at rituximab i langt de fleste tilfælde i sig selv ikke øger risikoen for infektion, men da det ofte bliver givet sammen med kemoterapi, kan du alligevel have øget risiko for at få infektioner.

Inden du får den første behandling, vil du altid blive undersøgt for leverbetændelse (hepatitis B og C) ved en blodprøve. Det skyldes, at rituximab kan få en eventuel hvilende infektion til at blusse op igen. Hvis du er klar over, at du har eller har haft leverbetændelse, er det vigtigt, at du oplyser lægen om sygdommen. Det kan nemlig have betydning for din behandling og kontrol.

I enkelte tilfælde har vi set, at rituximab kan påvirke knoglemarven og give et midlertidigt nedsat antal hvide blodlegemer og i nogle tilfælde også et nedsat antal blodplader. Det kan betyde svækkelse af immunforsvaret og (ved et nedsat antal blodplader) en let øget risiko for blødninger. Din læge vil fortælle dig, om du kan fortsætte behandlingerne med rituximab, hvis du får disse symptomer.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.