Behandling med ægsortering

Hvis man har en alvorlig arvelig sygdom i familien og planlægger at få et barn, er der i dag en række valgmuligheder. Man kan vælge:

  • ikke at få børn
  • at løbe risikoen for at få et sygt barn ved at gennemgå en graviditet uden at få foretaget undersøgelser i graviditeten
  • at få foretaget undersøgelser i graviditeten med moderkageprøve/fostervandsprøve og så vælge abort, hvis prøven viser, at der er tale om et sygt foster
  • at få foretaget ægsortering/præimplantations-diagnostik, det vil sige at gennemgå reagensglasbefrugtning/ægtransplantation/IVF med undersøgelse for den arvelige sygdom, som er familiens problem
  • at adoptere
  • at anvende donorsæd, hvis det er manden, der bærer sygdomsgenet, eller ægdonation, hvis det er kvinden

I de fleste tilfælde står valget mellem mulighed 3 og 4. Det er et valg mellem en metode (moderkage-prøve/fostervandsprøve), som indebærer abort som mulig konsekvens, og en metode (ægsortering/præ-implantationsdiagnostik), hvor man undgår abort, men skal gennemgå behandling med ægtransplantationsbehandling/IVF, som kan være besværlig.

Vi skal gøre opmærksom på, at der ved præimplantationsdiagnostik sorteres på befrugtede æg.

Da I har en alvorlig, arvelig sygdom i familien, har I mulighed for at få foretaget en ægsortering, hvor vi i forbindelse med reagensglasbehandling (IVF) udvælger æg, der ikke har familiens sygdom.

Denne pjece handler om selve ægsorteringen. Reagensglasbehandlingen er beskrevet i en anden pjece.

Opdateret