Da du har udviklet svangerskabssukkersyge under din graviditet, skal vi sikre, at dit barn har normalt blodsukker og så vidt muligt ernæres af din mælk.
Barnet skal have godt med mælk for at stabilisere sit blodsukker til normalt niveau.
Svangerskabssukkersyges påvirkning af barnet
Ved svangerskabssukkersyge er der hos moderen tendens til forhøjet blodsukker, som også påvirker barnets blodsukker. Moderens og barnets blodsukker ligger på næsten samme niveau under graviditeten.
Blodsukkeret styres af bugspytkirtlen, som danner insulin til transport af sukker fra blodbanen ud i cellerne. Ved svangerskabssukkersyge fungerer balancen mellem blodsukker og insulin ikke normalt. Før fødslen var barnets bugspytkirtel vant til at danne meget insulin for at få blodsukkeret til at falde. Efter fødslen udsættes barnet ikke længere for forhøjede blodsukkerniveauer. Derfor skal barnets krop justere insulinproduktionen til barnets egne udsving i blodsukkeret. Det tager nogle timer.
Når barnet selv skal tage næring til sig, kan det høje insulinniveau medføre, at blodsukkeret kan blive for lavt.
Hvis du føder til beregnet tid, og barnet har normal vægt, klarer barnet sædvanligvis omstillingen fint.
Efter fødslen
Vi hjælper jer godt i gang efter fødslen.
- Vi hjælper dig med at anbringe barnet på din brystkasse, så I ligger hud mod hud. Det stimulerer barnet til at få en god start på livet. Det er altid en fordel at have barnet hud mod hud så meget som muligt og at give barnet fri adgang til brystet.
- Vi hjælper dig med amning, hvis du har behov for det.
- Efter fødslen får barnet målt sit blodsukker flere gange. 1. gang på Fødegangen og 2. gang, når barnet er 4 timer gammelt. Hvis blodsukkeret er under 2,5 mmol/l, skal barnet have ekstra næring for at sænke insulinproduktionen. Det modvirker, at blodsukkeret falder, hvilket kan stresse barnet. Barnet skal i dette tilfælde have målt blodsukker, indtil det er stabilt over 2,5 mmol/l.
- Vi viser dig, hvordan du malker ud med hånden eller bruger en malkemaskine, hvis barnet har behov for ekstra mad.
- Ekstra mad gives via en ammesonde, som er en tynd, blød slange, der ligger i barnets mundvig, mens det dier ved dit bryst. På den måde oplever barnet, at al mad fås ved brystet. Hvis barnet ikke har lyst til at sutte, kan maden gives fra et lille bæger eller alternativt via en sonde ned i maven.
- Hvis alt er i orden efter 4 timer, kan I udskrives (hvis du er fleregangsfødende) eller blive overflyttet til Barselshotellet, hvor faderen kan være hele døgnet. Hvis barnet har lavt blodsukker 2 timer efter fødslen, kommer I på Barselsafsnit 11, indtil blodsukkeret er stabilt.
Giv barnet en god start
Vi anbefaler dig at følge disse anvisninger, så barnet får gode betingelser for at stabilisere sit blodsukker og stimuleres til at spise.
Læg barnet hud mod hud
Barnet kan ligge på din brystkasse under din bluse kun iført ble. Barnets pande og kind skal være fri, og der skal være fri luft foran barnets næse. For barnet er brystkassen det, der kommer tættest på forholdene i livmoderen. Temperaturen er stabil, og barnets vejrtrækning er ubesværet og rolig. Blodsukkeret er uden store udsving, og barnet fordøjer sin mad meget hurtigere end ved at ligge for sig selv. Den konstante stimulation af sanserne via mor gør, at barnet hurtigere bliver suttelystent og sultent.
Undersøgelser har vist, at fordelene ved denne position allerede viser sig efter ½ time, men det mest optimale er minimum 2 timer ad gangen. Jo mere hud mod hud-kontakt de første dage, jo mere naturlig start på livet får barnet til trods for det ustabile blodsukker. Hud mod hud-kontakten anbefales ligeledes af Sundhedsstyrelsen.
Lad også barnet være hud mod hud med faderen
Hvis du har svært ved at have barnet hos dig, kan barnet lægges på faderens brystkasse eller mave. Det stimulerer også barnets fordøjelse og blodsukker og hjælper barnet mere, end hvis det ligger med tøj på i vuggen.
Am barnet hyppigt
Sundhedsstyrelsen anbefaler hyppig amning, så barnet får rigelig råmælk, og mælkeproduktionen hos dig stiger. Barnet har behov for godt med næring for at justere sit blodsukker til normalt niveau. Når barnet er vågent og aktivt men roligt, er det tid til at amme. Det kan variere, hvor ofte barnet har behov for at spise. Nogle gange er det hver 1½ time, andre gange hver 3. time. Hvis der går mere end 3 timer mellem, at barnet søger brystet, hjælper vi dig med at aktivere barnets sanser og dermed dets interesse for at spise.
Har barnet behov for ekstra mælk, viser vi dig, hvordan du stimulerer mælkeproduktionen med henblik på at malke ud. På den måde får barnet din egen mælk frem for modermælkserstatning. Råmælken, som du producerer i de første døgn, har enestående egenskaber, som gavner dit barn i lang tid fremover.
Bær barnet på dit bryst, når du bevæger dig rundt
Personalet kan hjælpe dig med at vikle barnet fast på din brystkasse, så du kan bevæge dig rundt med barnet hud mod hud, uden at du skal løfte på det. Sådan gør vi:
|
|
|
1. Barnet placeres mave mod mave iført en ble og en trøje, der er åben foran og varmer henover ryggen. Barnets arme løftes op på brystet. Benene holdes ud til hver side oppe under hvert bryst. Det er en afslappet position for barnet at være i.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. Et babylagen eller tæppe foldes som en trekant og trækkes tæt hen over barnet lige under øret. Stykket føres under dine arme højt oppe.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. Hvis du skal gå oppe, kan man binde en knude på ryggen. Hvis du skal sidde ned, vil en knude i rygge genere dig. I stedet er det nemmest at trække snipperne henover hinanden og holde dem sammen med en sikkerhedsnål. Dette kræver en ekstra hjælper.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. Du får herefter en stor skjorte på, som trækkes tæt op til lænden. Snipperne trækkes godt fremover og ind under barnets bagdel, og der bindes en råbåndsknude.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
5. Barnet er nu holdt inde og oppe, uden at du behøver at holde ved barnet. Barnets fødder må ikke sidde i klemme ved skjortekanten, men skal skubbes op under skjortekanten.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
6. Skjorten knappes, som det er muligt. Det støtter barnets hoved og varmer. Barnets hoved justeres let, så barnet har det ene øre mod huden og nakken let tilbage. Barnets pande og den ene kind skal være fri, så barnet kan komme af med varme.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
7. Du kan gå rundt, som du vil, mens du tilbyder barnet et trygt sted at være. Dette har positiv effekt på barnets trivsel efter blot ½ time, men må meget gerne anvendes så meget som muligt. Nogle kvinder klarer endda toiletbesøg på denne måde.
Når du har barnet hud mod hud på denne måde må du ikke falde i søvn, mens barnet ligger i bugleje. Børn skal ligge på ryggen, når de ikke er hos en vågen voksen af hensyn til risiko for vuggedød.
|
|
|
|
|
|
Vær opmærksom på
Hvis din fødsel ikke er forløbet efter planen
Denne pjece tager udgangspunkt i en normal fødsel, hvor både du og dit barn har det godt. Er det modsatte tilfældet, hjælper vi dig og dit barn med pleje og vejledning i forhold til jeres særlige situation, og vores råd kan være anderledes end dem, som er beskrevet her.
Kontrol
Gå til kontrol 3 måneder efter fødslen
Cirka 3 måneder efter fødslen skal du gå til kontrol for at sikre, at du ikke har udviklet diabetes eller forstadier hertil. Her får du lavet en glukosetest og målt dit langtidsblodsukker. Steno Diabetes Center Nordjylland tilbyder første kontrol hos dem med blodprøver og en livsstilssamtale med henblik på at forebygge type 2-diabetes. Du bliver ringet op cirka 1½ måned efter fødslen med tilbud om dette. Ønsker du ikke denne kontrol, skal du i stedet til kontrol hos din egen læge.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at spørge personalet.