• Spring navigation over
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • English
  • Adgang med Tegn
Aalborg Universitetshospital - I gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Afsnit og ambulatorier
    Afsnit og ambulatorier

    Alfabetisk oversigt over specialer på Aalborg Universitetshospital. Klik på et speciale for at se tilhørende afsnit. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.

    • A-B
    • C-D
    • E-F
    • G-J
    • K-L
    • M-N
    • O-R
    • S-T
    • U-Å
    • A-Anæstesi

    • Afdeling for Hud- og Kønssygdomme

    • Afdeling for Medicinsk Fysik

    • Afdeling for Molekylær Diagnostik

    • Afsnit for Børn og Unge med kræft og blodsygdomme

    • Afsnit for Familiebarsel

    • Akut Ambulatorium

    • Akut Modtageafsnit (AMA), Aalborg

    • Akut Modtageafsnit A (AMA-A), Aalborg

    • Akut og Traumecenter

    • Akut Sengeafsnit, Thisted

    • Akut, Thisted

    • Akutmodtagelse (Skadestue), Thisted

    • Akutmodtagelse (Skadestue), Aalborg

    • Akutstue for Gynækologi

    • Ambulatorium for Bevægeforstyrrelser

    • Ambulatorium for Børn og Unge

    • Ambulatorium for Børn og Unge, Thisted

    • Ambulatorium for Epilepsi

    • Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd

    • Ambulatorium for Hovedpine

    • Ambulatorium for Hud- og Kønssygdomme 9 Vest

    • Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Hobro

    • Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg

    • Ambulatorium for Medicinske mave- og tarmsygdomme

    • Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme, Ladegårdsgade

    • Ambulatorium for Nerve- og Muskelsygdomme, Reberbansgade

    • Ambulatorium for Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ambulatorium for Sklerose

    • Ambulatorium for Spasticitet

    • Ambulatorium for Subakut

    • Ambulatorium for Unge med Erhvervet Hjerneskade

    • Ambulatorium for Øre-, Næse-, Halskirurgi

    • Ambulatorium og Dagafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme

    • Anæstesi og Intensiv Afdeling, Thisted

    • Anæstesi, Farsø

    • Anæstesi, Hobro

    • Anæstesiafsnit, Nord

    • Anæstesiambulatorium (Narkosetilsyn), Thisted

    • Anæstesiambulatorium, Nord

    • Anæstesiområdet

    • Apopleksi Dagafsnit

    • Apopleksiafsnit 6Ø

    • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

    • Artroskopisk Center

    • Astma- og Allergiambulatorium

    • Astma- og Allergiambulatorium, Børn og Unge

    • Astmaskolen for Børn og Unge

    • Audiologisk Afsnit (Høreklinikken), Aalborg

    • Barselsafsnit

    • Barselsafsnit, Thisted

    • Barselshotel (Afsnit for Familiebarsel)

    • Bevægeforstyrrelser

    • Billeddiagnostisk Afsnit, Thisted

    • Blodbank

    • Blodbank, Hjørring

    • Blodbank, Hobro

    • Blodbank, Nykøbing Mors

    • Blodbank, Thisted

    • Blodbank, Aalborg

    • Børne- og Ungeafdelingen

    • Børnekardiologi

    • Center for Bugspytkirtelsygdomme

    • Center for Ernæring og Tarmsvigt (CET)

    • Center for Funktionelle Lidelser

    • Center for Kønsidentitet

    • Center for SLE og Vasculitis (Nyremedicin)

    • Center for Svimmelhed og Balance

    • Center for Tarmsvigt (CTS)

    • Center for Voldtægtsofre

    • Dagafsnit for Børn og Unge

    • Dagafsnit for Mave- og Tarmkirurgi

    • Dagkirurgisk Afsnit, Thisted

    • Demensenheden

    • Den Regionale Centralvisitation til Neurorehabilitering

    • Det Palliative Team, Thisted

    • Det Udgående Apopleksiteam

    • Diabetes Fodcenter

    • Diabetesambulatorium

    • Diabetesteam

    • Diagnostisk Center

    • Dialyseafsnit, Hjørring

    • Dialyseafsnit, Thisted

    • Dialyseafsnit, Aalborg

    • DVT-Ambulatorium

    • Døgnafsnit for Børn og Unge

    • Endokrinologisk Afdeling

    • Endokrinologisk Ambulatorium, Søndre Skovvej 3C

    • Endokrinologisk Ambulatorium, Søndre Skovvej 5

    • Endokrinologisk Dagafsnit

    • Endokrinologisk Sengeafsnit 8V

    • Endoskopiafsnit, Hobro

    • Epilepsi

    • Faldklinik

    • Familieambulatorium

    • Fertilitetsenhed

    • Fibroseambulatorium

    • Forløbskoordinatorer

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Farsø

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Hobro

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Nord

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Syd

    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Thisted

    • Fødegang, Thisted

    • Fødemodtagelse og Fødegang, Aalborg

    • Gastroenterologisk Afdeling

    • Geriatrisk Afdeling

    • Geriatrisk Ambulatorium

    • Geriatrisk Sengeafsnit

    • Gynækologisk Akutstue

    • Gynækologisk Ambulatorium

    • Gynækologisk Ambulatorium, Thisted

    • Gynækologisk Dagafsnit

    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted

    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg

    • H-Anæstesi

    • Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling

    • Hjerte-Lungekirurgisk Ambulatorium

    • Hjerte-Lungekirurgisk Operationsafsnit

    • Hjerte-Lungekirurgisk Sengeafsnit T

    • Hjertemedicinsk Ambulatorium, Thisted

    • Hjertemedicinsk Dagafsnit

    • Hjertemedicinsk Sengeafsnit S2

    • Hjerterehabilitering

    • Hofte- og Knæambulatorium, Farsø

    • H-Opvågning

    • Hovedpine

    • Hæmatologisk Afdeling

    • Hæmatologisk Ambulatorium

    • Hæmatologisk Daghospital

    • Hæmatologisk Sengeafsnit 7 Vest

    • Hæmodialyse derhjemme

    • Hæmodialyse derhjemme

    • Høreklinikken, Frederikshavn

    • Høreklinikken, Hjørring

    • Høreklinikken, Hobro

    • Høreklinikken, Thisted

    • Høreklinikken, Aalborg (Audiologisk Afsnit)

    • Håndkirurgisk Afsnit, Frederikshavn

    • Håndkirurgisk Ambulatorium, Farsø

    • IBD-skolen

    • Infektionshygiejnen

    • Infektionsmedicinsk Afdeling

    • Infektionsmedicinsk Ambulatorium

    • Infektionsmedicinsk Dagafsnit

    • Inkontinensklinikken

    • Intensiv Afsnit, Nord (103)

    • Intensiv og Medicinsk Sengeafsnit, Thisted

    • Intensivafdeling, Aalborg

    • Intensivt Afsnit R

    • Intermediært Afsnit

    • Jordemodercenter Thisted

    • K-Anæstesi

    • Kardiologisk Afdeling

    • Kardiologisk Ambulatorium

    • Kardiologisk Ambulatorium, Hobro

    • Kardiologisk Sengeafsnit S1

    • Karkirurgisk Afdeling

    • Karkirurgisk Ambulatorium

    • Karkirurgisk Operationsafsnit

    • Karkirurgisk Sengeafsnit V

    • Karkirurgisk Venesårsambulatorium

    • Kirurgisk Afdeling, Thisted

    • Kirurgisk Ambulatorium, Thisted

    • Kirurgisk Dagafsnit, Hobro

    • Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne

    • Klinisk Biokemi (Blodprøvetagning)

    • Klinisk Biokemisk Afsnit, Thisted

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Afsnit Nord

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Farsø

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Hobro

    • Klinisk Biokemisk Ambulatorium, Medicinerhuset

    • Klinisk Genetisk Afdeling

    • Klinisk Immunologisk Afdeling

    • Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

    • Klinisk Mikrobiologisk Afsnit

    • Klinisk Neurofysiologisk Afsnit

    • Koagulationsenheden

    • KOL-ambulatorium

    • Krop og Kræft

    • Kæbekirurgisk Afdeling

    • Kæbekirurgisk Ambulatorium

    • Lipidambulatorium

    • Liquordynamisk Laboratorium

    • Lungemedicinsk Afdeling

    • Lungemedicinsk Ambulatorium

    • Lungemedicinsk Dagafsnit

    • Lungemedicinsk Sengeafsnit 6 Vest

    • Lungeudredningsklinik, Hobro

    • Lægevagten

    • Mammakirurgisk Ambulatorium

    • Mammografiscreening, Nord

    • Mammografiscreening, Thisted

    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling

    • Medicinsk Afdeling, Farsø

    • Medicinsk Afdeling, Hobro

    • Medicinsk Afdeling, Thisted

    • Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, 5. etage (M1)

    • Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, stueetagen (AMA)

    • Medicinsk Ambulatorium, Hobro

    • Medicinsk Ambulatorium, Thisted

    • Medicinsk Dagafsnit

    • Medicinsk Daghospital, Hobro

    • Medicinsk Daghospital, Thisted

    • Medicinsk Sengeafsnit M4, Thisted

    • Medicinsk Sengeafsnit M5, Thisted

    • Modtagelsen for Børn og Unge

    • Neonatalafsnit 12-13

    • Neonatalambulatorium

    • Nerve- og Muskelsygdomme

    • Nerve- og Muskelsygdomme

    • Neurokirurgisk Afdeling

    • Neurokirurgisk Ambulatorium

    • Neurologisk Afdeling

    • Neurologisk Ambulatorium, Ladegårdsgade

    • Neurologisk Ambulatorium, Reberbansgade

    • Neurologisk Dagafsnit

    • Neurologisk Sengeafsnit 106

    • Neuropsykologerne

    • Neuropædiatrisk Team

    • Neurovaskulært Ambulatorium

    • NOTIA

    • Nuklearmedicinsk Afdeling

    • Nyremedicinsk Afdeling

    • Nyremedicinsk Ambulatorium

    • Nyremedicinsk Daghospital

    • Nyremedicinsk Sengeafsnit 8 Øst

    • Nyreskole

    • O-Anæstesi

    • Onkologisk Afdeling

    • Onkologisk Akutfunktion

    • Onkologisk Dagafsnit, 3. etage

    • Onkologisk Dagafsnit, Pavillonen

    • Onkologisk Sengeafsnit D1

    • Onkologisk Sengeafsnit D3

    • Operationsafsnit (Plastik- og Mammakirurgi)

    • Operationsafsnit for Mave- og Tarmkirurgi, Aalborg

    • Operationsafsnit for Neurokirurgi

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Farsø

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Operationsafsnit for Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Operationsafsnit for Øjenområdet

    • Operationsafsnit for Øre-, Næse-, Halskirurgi

    • Operationsafsnit Nord

    • Operationsafsnit, Hobro

    • Operationsafsnit, Thisted

    • Opvågning Nord

    • Opvågning Syd/RIMA

    • Opvågning, Thisted

    • Ortopædkirurgi, Farsø

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Thisted

    • Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg

    • Ortopædkirurgisk Dagafsnit O5

    • Ortopædkirurgisk Dagafsnit, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit 109, Hjørring

    • Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O4

    • Ortopædkirurgiske afdelinger

    • Osteoporoseklinikken

    • Osteoporoseklinikken, Thisted

    • Palliativt Team for Børn og Unge

    • Patienthotellet

    • Patologiafdelingen

    • P-dialyse Ambulatorium

    • Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling

    • Plastik- og Mammakirurgisk Dagafsnit

    • Plastikkirurgisk Ambulatorium

    • Plastikkirurgisk Sengeafsnit

    • Radiologisk Afdeling

    • Radiologisk Afsnit, Farsø

    • Radiologisk Afsnit, Syd

    • Regionstandplejen

    • Reumatologisk Afdeling

    • Reumatologisk Ambulatorium

    • Reumatologisk Sengeafsnit 8 Øst

    • Rygambulatorium

    • Røntgen og Ultralyd, Hobro

    • Røntgen, Medicinerhuset

    • Røntgenafsnit, Nord

    • Sammedagskirurgisk Afsnit O6

    • Sarkoidose- og Bronkieekstasiambulatorium

    • Sengeafsnit 7Ø

    • Sengeafsnit 9Ø

    • Sengeafsnit A1, Aalborg

    • Sengeafsnit A2, Aalborg

    • Sengeafsnit for Gynækologi og Graviditet

    • Sengeafsnit for Ortopædkirurgi (OK3), Frederikshavn

    • Sengeafsnit for Rehabilitering (M3)

    • Sengeafsnit NHH, Kæbekirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Neurokirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Øjenkirurgi

    • Sengeafsnit NHH, Øre-, Næse- og Halskirurgi

    • Sengeafsnit O1, Aalborg

    • Sengeafsnit O2, Aalborg

    • Sexologisk Center

    • Skadeklinikken, Farsø

    • Skaderøntgen, Syd

    • Skadestuen i Aalborg (Akutmodtagelsen)

    • Sklerose

    • Skulder- og Albueambulatorium, Farsø

    • Socialmedicinsk Enhed

    • Spasticitet

    • Sterilcentralen

    • Stråleterapien

    • Subakut

    • Svangreambulatorium, Thisted

    • Søvncenter Nord

    • Sårambulatorium for Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Team for Lindrende Behandling

    • Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø

    • TIA

    • Trombosecenter Aalborg

    • Tuberkuloseambulatorium

    • TV-Anæstesi

    • Tværfagligt Smertecenter

    • Tværfagligt Smertecenter, Thisted

    • Tværfagligt Smertecenter, Aalborg

    • Urologisk Afdeling

    • Urologisk Akut Modtageafsnit

    • Urologisk Ambulatorium, Thisted

    • Urologisk Ambulatorium, Aalborg

    • Urologisk Dagafsnit

    • Urologisk Operationsafsnit

    • Urologisk Sengeafsnit

    • Vestdansk Center for Gentagne Ufrivillige Aborter

    • Videnscenter for Børn og Unge med overvægt

    • Videnscenter for Børn og Unge med urininkontinens

    • Øjenafdelingen

    • Øjenambulatorium

    • Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling

    • Aalborg Jordemodercenter

    • Aalborg Traumecenter

    Se afsnit og ambulatorier på vores forskellige lokaliteter:

    Aalborg, Syd

    Aalborg, Nord

    Thisted

    Farsø

    Hobro

    Se komplet liste

  • Undersøgelse og behandling
    Undersøgelse og behandling

    Undersøgelse og behandling

    Her finder du informationer om undersøgelser og behandlinger på Aalborg Universitetshospital.
    • Akutområdet, Aalborg

    • Akutområdet, Thisted

    • Anæstesi og Intensiv, Thisted

    • Anæstesi, Aalborg

    • Arvelige Sygdomme (Klinisk Genetik)

    • Billeddiagnostik (Radiologi)

    • Blodsygdomme (Hæmatologi)

    • Børn og Unge (Pædiatri)

    • Fysio- og Ergoterapi

    • Gigt- og Rygmedicin (Reumatologi)

    • Gynækologi, Graviditet og Fødsel (Gynækologi-Obstetrik), Aalborg

    • Gynækologi, Graviditet og Fødsel (Gynækologi og Obstetrik), Thisted

    • Hjertemedicin (Kardiologi)

    • Hjerte-Lungekirurgi (Thoraxkirurgi)

    • Hormon- og Stofskiftesygdomme (Endokrinologi)

    • Hud- og kønssygdomme

    • Infektionshygiejne

    • Infektionsmedicin

    • Intensivområdet, Aalborg

    • Karkirurgi

    • Kirurgi (Thisted)

    • Klinisk Biokemi

    • Klinisk Immunologi

    • Klinisk Mikrobiologi

    • Kræftbehandling (Onkologi)

    • Kæbekirurgi

    • Lungemedicin

    • Mave-Tarm kirurgi

    • Medicinske Mave- og Tarmsygdomme (Gastroenterologi og Hepatologi)

    • Medicinske sygdomme, Farsø

    • Medicinske sygdomme, Hobro

    • Medicinske sygdomme, Thisted

    • Neurokirurgi

    • Neurologi

    • Nuklearmedicin

    • Nyremedicin (Nefrologi)

    • Nyre- og Urinvejskirurgi (Urologi)

    • Ortopædkirurgi, Aalborg

    • Ortopædkirurgi, Farsø

    • Ortopædkirurgi, Frederikshavn

    • Ortopædkirurgi, Hjørring

    • Ortopædkirurgi, Thisted

    • Patologi

    • Plastik- og Brystkirurgi (Plastik- og Mammakirurgi)

    • Sexologi

    • Smertelindring

    • Socialmedicin

    • Ældremedicin (Geriatri)

    • Øjensygdomme

    • Øre-, Næse- Halssygdomme

  • Praktisk information
    Praktisk information
    Her finder du en række praktiske informationer for Aalborg Universitetshospital.
    • Information om coronavirus

    • Køb af mad og drikke på hospitalet

    • Ernæring

    • Rygning på hospitalet

    • Patientskoler

    • Ressourcepersoner på hospitalet

    • Patient- og pårørendepanel

    • Udlån og aflevering af hjælpemidler

    • Sund Info

    • Dine rettigheder som patient

    • Find vej og parkering

    • Samtale med hospitalet via video

    • Kapeltjenesten

  • For sundhedsfaglige
    For sundhedsfaglige

    For sundhedsfaglige

    Her finder du en række informationer som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.

    • Arrangementer

    • Det nære sundhedsvæsen

    • Nordjyllands Gensekventerings Center (NGSC)

    • Innovation

    • Kvalitet

    • Klinisk Etisk Komite

    • Lægeboliger - Thisted

    • Medicinsk Bibliotek

    • Patientsikkerhed

    • Steno Diabetes Center

    • Sund Info

    • Uddannelse og rekruttering

    Uddannelse og rekruttering

    Aalborg Universitetshospital giver uddannelse i samtlige sundhedsfaglige spor. Dette og kompetenceudvikling er en grundlæggende forudsætning for, at hospitalet kan rekruttere og varetage sine opgaver.

    • Lægers Uddannelsesforum (LUF)
    • NordSim
    • Job og uddannelse hos os
    • For nyansatte
  • Forskning
    Forskning på Aalborg Universitetshospital

    A.8. Oversigtsliste

    Forskning på Aalborg Universitetshospital er lokaliseret inden for de enkelte specialer samt i tværgående centre. Læs mere under "Forskningsområder".
    • Nyheder

    • Forskningsområder

    • Få støtte til din forskning

    • Strategi og tal

    • Kontakt

    • Forskningens Hus

    • Forsøgsdeltager

    Fokus på forskning

    På Aalborg Universitetshospital er forskning en del af vores hverdag og noget, som er tæt forbundet med det kliniske arbejde. Vores aktive og inspirerende forskningsmiljøer skaber hver dag ny og opsigtsvækkende viden. Viden som kan gøre en forskel på hospitalsafdelinger verden over.

  • Afsnit og ambulatorier
    • Afsnit og ambulatorier fordelt på adresser
    • Lægevagten
    • Afdeling for Hud- og Kønssygdomme
    • Afdeling for Molekylær Diagnostik
    • Akut og Traumecenter
    • Akut, Thisted
    • Anæstesi og Intensiv Afdeling, Thisted
    • Anæstesiområdet
    • Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
    • Blodbank
    • Børne- og Ungeafdelingen
    • Endokrinologisk Afdeling
    • Fysio- og Ergoterapiafdelingen
    • Gastroenterologisk Afdeling
    • Geriatrisk Afdeling
    • Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg
      • Afsnit
        • Aalborg Jordemodercenter
        • Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd
        • Afsnit for Familiebarsel
          • Find vej og transport
          • Forældre og pårørende
          • Undersøgelser og behandlinger
            • Barsel
          • Om afsnittet
          • Kontakt
        • Barselsafsnit
        • Familieambulatorium
        • Fertilitetsenhed
        • Fødemodtagelse og Fødegang, Aalborg
        • Gynækologisk Ambulatorium
        • Gynækologisk Dagafsnit
        • Sengeafsnit for Gynækologi og Graviditet
      • Afdelingsledelsen
      • Graviditet, fødsel og barsel
      • Kontakt
    • Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling
    • Hæmatologisk Afdeling
    • Infektionsmedicinsk Afdeling
    • Intensivafdeling, Aalborg
    • Kardiologisk Afdeling
    • Karkirurgisk Afdeling
    • Kirurgisk Afdeling, Thisted
    • Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne
    • Klinisk Biokemi (Blodprøvetagning)
    • Klinisk Genetisk Afdeling
    • Klinisk Immunologisk Afdeling
    • Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
    • Kæbekirurgisk Afdeling
    • Lungemedicinsk Afdeling
    • Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
    • Medicinsk Afdeling, Farsø
    • Medicinsk Afdeling, Hobro
    • Medicinsk Afdeling, Thisted
    • Neurokirurgisk Afdeling
    • Neurologisk Afdeling
    • Nuklearmedicinsk Afdeling
    • Nyremedicinsk Afdeling
    • Onkologisk Afdeling
    • Ortopædkirurgiske afdelinger
    • Patienthotellet
    • Patologiafdelingen
    • Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
    • Radiologisk Afdeling
    • Reumatologisk Afdeling
    • Sexologisk Center
    • Socialmedicinsk Enhed
    • Tværfagligt Smertecenter
    • Urologisk Afdeling
    • Øjenafdelingen
    • Øre-, Næse-, Halskirurgisk Afdeling
  • Undersøgelse og behandling
  • Praktisk information
  • For sundhedsfaglige
  • Forskning
  • Oversigtskort-og-parkering
  • Selvbetjening
  • Dine-rettigheder-som-patient
  • Fortæl os om din oplevelse
  • Om Aalborg Universitetshospital
  • Frivillige og foreninger
  • Kvalitet
  • Tilgaengelighedserklaering
  • Job
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Om hospitalet
  • English
  • Adgang med Tegn
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Aalborg Universitetshospital - I gode hænder

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg
  4. Afsnit
  5. Afsnit for Familiebarsel
  6. Undersøgelser og behandlinger
  7. Ophold på Afsnit for Familiebarsel
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Afsnit for Familiebarsel

Afsnit for Familiebarsel

  • Find vej og transport
  • Forældre og pårørende
  • Undersøgelser og behandlinger
    • Ophold på Afsnit for Familiebarsel
  • Om afsnittet
  • Kontakt

Ophold på Afsnit for Familiebarsel

Indholdsfortegnelse

Ophold på Afsnit for Familiebarsel
Undersøgelser af den nyfødte
PKU-blodprøve
Høreundersøgelse
Amning
Om ammeforløbet
Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at amme
Om barnet
Barnets reaktionsmønstre
Det nyfødte barns vågenstadier
Fosterfedt
Hormonknopper – varmeknopper
Navlen
Vandladning
Afføring
Gulsot
Kønsorganer
Narresut
Gråd
Søvn
Sovestillinger
Om moderen
Blødning og barselsflåd
Efterveer
Syning
Bækkenbundsøvelser
Samleje
Når I skal hjem
Kontakt sundhedsplejersken
Efterfødselssamtale med din jordemoder
Kontakt og mere viden

Tillykke med jeres nyfødte. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning om den første tid efter fødslen.

Ophold på Afsnit for Familiebarsel

Under opholdet på Afsnit for Familiebarsel kan I og barnet lære hinanden at kende, og I kan få hjælp til at få godt gang i amningen. I planlægger selv dagens forløb, og I har barnet hos jer døgnet rundt.

På Afsnit for Familiebarsel vil jordemødre og sygeplejersker støtte og hjælpe jer under jeres barselsophold. Vi vil hjælpe jer godt i gang med amningen og vejlede jer i omsorgen for jeres barn og jeres nye familiesituation. Vi vil gerne have, at I ringer til os den første gang, jeres barn skal ammes, så vi kan vejlede jer. I kan ringe til os med spørgsmål på telefon 97 66 20 01.

Til toppen

Undersøgelser af den nyfødte

Til toppen

PKU-blodprøve

Barnet tilbydes at få taget en blodprøve 48-72 timer efter fødslen. Blodprøven undersøges blandt andet for 2 stofskiftesygdomme – Føllings sygdom og Myxodem. Hvis blodprøven er normal, hører I intet. Viser prøven sygdomstegn, får I besked inden for 1-2 uger.

I kan læse mere om sygdommene på blodprøvesedlen og i den tilhørende folder, som I fik udleveret på Fødegangen.

Til toppen

Høreundersøgelse

Alle nyfødte får tilbudt en høreundersøgelse. Det sker for at finde de få børn, der fødes med hørenedsættelse. Høreundersøgelsen kan tidligst foretages, når barnet er 2 døgn gammelt. Hvis I bliver udskrevet inden da, aftaler vi, hvor og hvornår undersøgelsen skal finde sted, inden I tager hjem. I kan læse mere om undersøgelsen i folderen ”Høreundersøgelse af nyfødte”, som I kan finde på vores hjemmeside.

Til toppen

Amning

Vi vejleder ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at modermælk er den bedste ernæring for jeres barn de første 6 måneder. Modermælk indeholder blandt andet antistoffer, som beskytter mod infektioner og kan forsinke eventuel udvikling af allergi.

Det er vigtigt at få en god start på amningen. Du lærer hurtigere at forstå barnets signaler, hvis du har tæt kontakt med det døgnet rundt. Vi anbefaler, at mor og barn har hud mod hud-kontakt så meget som muligt i de første døgn. Det stimulerer barnets medfødte sanser og instinkter herunder suttelyst. Hud mod hud-kontakt styrker samhørigheden mellem mor og barn og øger mælkeproduktionen hos mor. Hud mod hud-kontakt har også gavnlig effekt på barnets blodsukker, som vil være mere stabilt. Barnet er mere trygt, når det ligger hud mod hud, og græder derfor mindre.

Du kan eventuelt få hjælp af personalet til forskellige ammestillinger, så brystet stimuleres og bruges på forskellige måder. Om natten er det en god idé at ligge ned og amme. Det aflaster kroppen, og I kan fint hvile og sove med barnet. I kan læse om samsovning i pjecen ”Vuggedød kan forebygges”, som I kan få af personalet.

Det er normalt, at barnet gerne vil sutte meget i starten, hvilket kan medføre ømme brystvorter. I denne fase kan de første minutter ved hver amning føles smertefulde. Lad brystet lufttørre efter hver amning. Når barnet slipper brystet, efterlades spyt og modermælk på brystvorten – det er godt for den sarte og ømme hud. Vær også opmærksom på at skifte eventuelle ammeindlæg ofte, så det brune område omkring brystvorten ikke er fugtigt.

Til toppen

Om ammeforløbet

I de første dage efter fødslen vil barnet ofte sutte hyppigt og længe uden noget fast mønster. Her får det råmælken, som indeholder en ekstra stor mængde antistoffer. Hyppig amning fremmer desuden mælkeproduktionen. Hvis jeres barn sover meget de første døgn, anbefaler vi derfor, at I vækker det, klæder det af og lægger det til brystet hud mod hud hver 3.-4. time. Hvis barnet i 1. døgn bliver lagt hud mod hud, kommer barnet hyppigere til brystet, hvilket har betydning for den tidlige amning.

Det raske, nyfødte barn sutter i gennemsnit 4-5 gange det 1. døgn. I 2. døgn anbefaler vi, at barnet sutter mindst 8 gange, og nogle børn sutter helt op til 12-14 gange i døgnet. På 3.-5. dagen vil mælken løbe til. Det vil sige, at mælken ændrer sig fra at være råmælk til at være den almindelige mælk, som også kaldes fuldmælk. I denne fase, som varer 1-2 døgn, er det normalt at få brystspændinger, hvor brystet bliver stort, spændt og ømt. Når brystet er spændt, kan det være svært for barnet at få ordentligt fat på brystet og sutte mælken fri. Tag eventuelt et varmt bad eller sid med en varmepude på brystet i 5 minutter, inden barnet lægges til brystet, så brystet bliver lidt blødere. Det kan også hjælpe at malke lidt af mælken ud, så området omkring brystvorten bliver blødere, og barnet lettere kan få fat.

Når mælken er løbet til, bliver mælkemængden øget betydeligt. Amningen bliver mere som et måltid, og i løbet af nogle uger vil der danne sig et mønster for, hvornår barnet er sultent. De fleste børn vil dog have brug for en trøste- eller hyggetår mellem de egentlige måltider.

Barnet skal have minimum 8 måltider i døgnet. Når mælken er løbet til, kan nogle børn nøjes med 1 bryst per måltid, mens andre skal have fra begge bryster.

Der findes ikke 2 ens ammeforløb. Vores vejledning tager derfor udgangspunkt i jeres helhedssituation. I vil opleve, at informationerne kan være skiftende afhængig af jeres barns alder og den aktuelle situation. Spørg os på Afsnit for Familiebarsel og efterfølgende jeres sundhedsplejerske, som altid vil kunne vejlede jer konkret i forholdt til de aktuelle problematikker, I har behov for at drøfte.

Til toppen

Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at amme

Hvis barnet ikke skal ammes, skal det have modermælkserstatning. De første dage kan det være svært at finde frem til den rigtige mælkemængde. Personalet vil vejlede og hjælpe jer.

Til toppen

Om barnet

Når man kommer hjem med et nyfødt barn, kan det være rart at vide noget om barnets udvikling den første tid.

Til toppen

Barnets reaktionsmønstre

  • 1. døgn:

  • 2. døgn:

  • 3. døgn:

  • 4. og 5. døgn:

  • Fra 5.-6. døgn:

Har jeres barn ikke hyppige vandladninger og tynde, gule afføringer dagligt fra 5.-6. døgn, kan det være tegn på, at barnet ikke får nok mælk. Se afsnit om barnets vandledning og afføring senere i denne pjece.

Til toppen

Det nyfødte barns vågenstadier

Billede 19

Allerede før barnet vågner, kan man se, at det snart sker. Øjnene begynder at bevæge sig under øjenlågene, og en hånd kommer måske op til munden. Dette kaldes let søvn.

Barnet åbner øjnene, lukker dem igen, er lidt døsig og til sidst helt vågen og opmærksom. Nu er barnet klar til kontakt og begynder også at dreje hovedet, åbne munden og tage hænderne roligt op til munden.

Billede 20

Armene bevæger sig nu lidt mere konstant ind mod ansigtet, barnet laver grimasser og tungen arbejder.

Nu er det tid til at tilbyde barnet brystet. Barnet har tydelig søgelyst og tungebevægelser. Dette er tidspunktet, hvor det er nemmest at samarbejde med barnet, så det kommer til at sutte korrekt.

Billede 21

Nu rynker barnet brynene, og munden er lukket. Armene fægter væk fra kroppen, og barnet kommer nu med utilfredse lyde. Det er ved at være sidste chance for at få barnet til at sutte. Ved at komme tæt på brystet og få lidt mælk på læberne kan barnet blive søgelystent og undgå at blive mere uroligt.

Billede 22

Barnet gaber eller begynder at græde. Øjnene er lukkede, og det er svært at få kontakt. Ved gråd lægger barnet tungen op mod ganen og tilbage i munden. Det er det modsatte af, hvordan tungen skal placeres for at sutte. Barnet skal have tæt kontakt for at bryde gråden.

Gråd er det allersidste tegn på, at barnet er sultent, og amningen går nemmere, når barnet bydes brystet på det stadie, hvor det er vågent, let aktivt og søgende.

Til toppen

Fosterfedt

Hvis barnet har fosterfedt på kroppen, er det en god idé at smøre det godt ud, hver gang barnet bliver puslet. Er der fosterfedt tilbage efter det 1. døgn, bør I vaske det af. Hvis der sidder fosterfedt på kroppen i længere tid, kan huden ikke ånde. Særligt i alle barnets ”folder”, fx knæhase og albueled, kan foster-fedtet være grobund for bakterier, og der kan komme dybe rifter i huden.

Har barnet blod på sig efter fødslen, bør det også vaskes af. Personalet kan vejlede jer i, hvordan I vasker jeres barn.

Til toppen

Hormonknopper – varmeknopper

Cirka hver 3. nyfødte udvikler det, man populært kalder hormonknopper eller varmeknopper, i løbet af de første par døgn efter fødslen. Det er 1-2 millimeter store hvidgule knopper omgivet af rødt udslæt. Knopperne og udslættet har ingen betydning for barnet, og de forsvinder af sig selv i løbet af kort tid. Der er ikke noget, der tyder på, at udslættet hænger sammen med allergi, varme eller hormoner. Et andet ord for udslættet er ”flyveknopper”.

Til toppen

Navlen

Navlestumpen falder af efter 5-10 dage. Det er normalt, at det bløder lidt, hvor den efterhånden løsner sig fra huden. Der kan komme lidt grønligt, ildelugtende væske herfra.

Forsøg at holde navlen ren og tør. Barnet må gerne komme i bad, inden navlen er faldet af.

Vær opmærksom på infektion i navlen. En rød cirkel cirka 1 centimeter fra navlekanten med en rød plamage formet som en nissehue op mod brystkassen er et tegn på infektion. Kontakt i så fald personalet på Afsnit for Familiebarsel eller jeres egen læge, hvis I er kommet hjem.

Til toppen

Vandladning

Ved de første bleskift er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet har tisset. Der kan gå op til 24 timer, før barnet tisser første gang. Det kan være vanskeligt at se de første vandladninger i bleen – er I i tvivl, så vis bleen til personalet. Giv altid personalet besked, når barnet har haft sin første vandladning.

I de første døgn har barnet sparsom, koncentreret urin. Fra 3.-4. døgn øges mængden, og urinen bliver mindre koncentreret. Når mælken er løbet til, og seneste 6-7 dage efter fødslen, skal barnet have mindst 6 godt våde bleer i døgnet. Hvis barnet ikke tisser rigelige mængder klar urin, kan det være tegn på, at barnet ikke får mælk nok.

I de første døgn kan der i barnets urin ses udskillelse af et orangerødt urinsalt. Dette er et affaldsstof fra nyrerne, og det er et normalt fænomen, som skal forsvinde, når barnet begynder at tisse mere. Det kan forveksles med blod i urinen. Spørg personalet, hvis I er i tvivl.

Til toppen

Afføring

Barnets første afføring er sort og sej og kaldes mekonium. I løbet af de første døgn, hvor barnet efterhånden får mere mælk, skifter afføringen farve og konsistens. Først til en grøn-brunlig, mindre sej afføring, og når mælken er løbet til, kommer der en gullig, grynet afføring.

Afføringen skal have skiftet farve og konsistens senest på 5. dagen. Se også pjecen ”Tjek bleen”. Fra 6. dagen og i de efterfølgende uger skal barnet ligeledes have afføring mindst 1 gang i døgnet. Afføringen vil i denne periode have en gullig, grynet og vandet konsistens. Hvis barnet ikke har dette afføringsmønster, vil det oftest være tegn på, at det ikke får nok mælk. I skal i så fald kontakte jeres sundhedsplejerske eller læge.

Til toppen

Gulsot

Mange nyfødte børn får gulsot. Det begynder oftest 1-2 døgn efter fødslen. Barnet har ved fødslen et overskud af røde blodlegemer. Når blodlegemerne nedbrydes, dannes der et gult farvestof, som hedder bilirubin. Bilirubin skal nedbrydes i barnets lever, som er umoden og ikke arbejder så hurtigt. Noget af bilirubinfarvestoffet ophobes i blodet og kan farve huden gul.

Er barnets hud ganske let gullig, skal I holde øje med, om den gule farve tiltager. Sker dette, skal I kontakte jeres sundhedsplejerske eller læge, så barnet kan blive vurderet. Hvis barnet har meget gulsot, kan det blive sløvt. Så vil barnet ikke spise, og det kan være svært at få kontakt med. Her skal I hurtigt kontakte jeres læge eller Lægevagten.

Man kan tage en blodprøve på barnet for at måle, hvor meget bilirubin, der er i blodet. Er mængden af bilirubin meget høj, vil barnet blive indlagt og behandlet. Ubehandlet gulsot i svær grad kan give hjerneskade. Behandlingen er lysbehandling, hvor barnet ligger i en vugge under lamper med ultraviolette
stråler. Lyset nedbryder det gule farvestof i løbet af kort tid. Lysbehandling gør ikke ondt.

Til toppen

Kønsorganer

Hos nyfødte piger kan der komme lidt slim fra skeden, og nogle gange kan der også være lidt blod i slimen. Dette er helt naturligt og skyldes hormon-påvirkning fra moderen.

Hos nogle drenge er pungen hævet ved fødslen og i ugerne efter. Det er helt normalt og skyldes væskeophobning. Hævelsen forsvinder af sig selv.

Hos både piger og drenge kan brystkirtlerne være lidt hævede i de første uger efter fødslen. Der kan også løbe lidt væske ud – den såkaldte heksemælk. Det skyldes hormonpåvirkning fra moderen, og det forsvinder af sig selv.

Til toppen

Narresut

For at få den bedste start på amningen anbefaler vi, at I venter med at tilbyde barnet en narresut, indtil amningen er godt i gang. Hvis barnets suttebehov tilfredsstilles med en narresut, er der risiko for:

  • at barnet i de første dag ikke får tilstrækkelig mængde råmælk
  • at mælken løber senere til, og at mængden herefter også vil være mindre end svarende til barnets behov
  • at ammeperioden bliver kortere.
Til toppen

Gråd

En af barnets måder at kommunikere på er at græde. I løbet af kort tid lærer I gradvist at tolke de forskellige former for gråd. Barnet kan fx med sin gråd fortælle, at det er sultent, at det har en våd ble, at det ønsker kontakt eller at det er træt.

Mange forældre føler sig i starten magtesløse, når barnet græder. Men efterhånden som man lærer at tolke barnets signaler, og dermed bliver i stand til at trøste og opfylde dets behov, føler man stor tilfredshed.

Nogle børn græder mere end andre. Her spiller barnets temperament ind. Nogle børn skriger inderligt, straks et behov opstår, mens andre er mere tålmodige og kan holdes lidt hen med snak eller lignende. Lad være med at sammenligne jeres barn med andre børn. Ligesom børn siden hen er forskellige, er spædbørn det også.

Til toppen

Søvn

Spædbørns søvnmønstre og søvnbehov er meget forskellige. Nogle børn falder hurtigt ind i en fast rytme, hvor de sover og spiser med faste intervaller. Andre børn vil være længere tid om det. Umiddelbart efter fødslen vil de fleste børn have behov for at spise hver 2.-3. time. Når mælken er løbet til, vil barnet oftest spise hver 3.-4. time, eventuelt med 1 længere søvnperiode 1 gang i døgnet. I den første tid vil mange børn sove mellem måltiderne. Nogle børn vil dog allerede fra start have perioder, hvor de er vågne nogle timer i træk. Her forventer de selskab. I løbet af nogen tid lærer I at tolke jeres barns signal om, at ”nu er det nok – nu vil jeg sove igen”. Overtrætte børn kan have svært ved at falde i søvn.

Til toppen

Sovestillinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn lægges til at sove på ryggen. Fra begyndelsen af 1990’erne begyndte man at anbefale, at spædbørn skal sove på ryggen, og siden da er antallet af børn, der dør af uforklarlig vuggedød, faldet betydeligt.

Nogle børn kan have en tendens til altid at vende hovedet til den samme side, når de sover. Dette kan føre til, at barnets kranium bliver skævt. Tal med sundhedsplejersken om, hvordan I kan ændre barnets vane.

Når barnet er vågent, er det vigtigt, at det ikke altid lægges på ryggen. Det skal ligge på maven, I skal sidde med det, og I skal bære det på forskellige måder, så I stimulerer og styrker barnets motorik og muskler.

Til toppen

Om moderen

Til toppen

Blødning og barselsflåd

I den første uge efter fødslen vil du have frisk blødning svarende til en kraftig menstruation. I de første dage kan der være klumper i blødningen. Det er helt normalt, men skal ikke forekomme efter den første uge. Når den friske blødning aftager, vil du fortsat have blodigt, slimet udflåd, som varer op til 6-8 uger efter fødslen. Dette kaldes barselsflåd. Du bør søge læge, hvis udflåddet bliver ildelugtende, ved tiltagende blødning, som ikke aftager efter ro og hvile, ved smerter og temperaturforhøjelse.

Til toppen

Efterveer

Når du har født, begynder livmoderen straks at trække sig sammen. Dette kaldes efterveer. De første døgn efter fødslen kommer der nogle kraftige, effektive efterveer. Disse vil hos nogle opleves som menstruationssmerter og hos andre – særligt hos flergangsfødende – som ve-agtige smerter. Nogle gange kan hyppig vandladning eller at lægge sig på maven afhjælpe smerterne. Tal med personalet, hvis du har behov for smertestillende medicin.

Til toppen

Syning

Hvis du er blevet syet i skeden eller mellemkødet, er der brugt en tråd, der opløses af sig selv. Trådene skal altså ikke fjernes. Hvis du er meget hævet og øm forneden, kan du lindre dette ved at bruge et isbind en gang imellem. Spørg personalet til råds. Du kan også tage smertestillende medicin fra håndkøb hvis du har ondt.

Til toppen

Bækkenbundsøvelser

Det er vigtigt, at du efter fødslen genoptræner dine muskler i bækkenbunden for at undgå ufrivillig vandladning og nedsunken livmoder. Se gode øvelser til træning af bækkenbunden påwww.gynzone.dk.

I starten kan du måske ikke helt fornemme, at du kniber sammen, men på et tidspunkt bliver din bækkenbund stærk igen. Så kan du bedre mærke, at du kniber sammen. Det er en god idé at knibe sammen, når du hoster, nyser eller løfter på noget.

Mange har glæde af at gå til barselsgymnastik. Her møder du andre nybagte mødre og deres børn, samtidig med at du laver øvelser, der genoptræner og styrker din krop efter graviditet og fødsel.

Til toppen

Samleje

Efter fødslen må I have samleje, når I har lyst. Det er meget forskelligt, hvornår lysten kommer. Nogle kan blive bange for at dyrke sex på grund af smerte. Kvinden kan fx være bange for, om det gør ondt – særligt hvis hun er blevet syet. Manden kan være bange for at gøre skade og påføre kvinden smerte. Tal om de tanker, der fylder hos jer, og prøv jer forsigtigt frem. Kvinden kan i starten opleve tørhed i skeden, som skyldes hormonelle forandringer. Brug eventuelt en glidecreme.

Amning er ikke et præventionsmiddel. Ønsker I ikke en ny graviditet, er det nødvendigt at bruge prævention. Brug kondom, mens der er barselsflåd, og tal ellers med jeres læge om et egnet præventionsmiddel

Til toppen

Når I skal hjem

Vi tilbyder jer en udskrivningssamtale, den dag I skal hjem. Her har I mulighed for at få svar på de spørgsmål, I har. Det er vigtigt, at I har tømt værelset og er klar til at forlade det umiddelbart efter udskrivningssamtalen.

Til toppen

Kontakt sundhedsplejersken

I kan selv kontakte jeres sundhedsplejerske den førstkommende hverdag, efter I er kommet hjem. I skal ringe til jeres lokale kommunekontor og bede om at tale med den sundhedsplejerske, der hører til jeres adresse. Sundhedsplejerskens telefontid er sædvanligvis klokken 8.00-9.00. Er I i tvivl om noget efter udskrivelsen, er I velkomne til at kontakte personalet på Afsnit for Familiebarsel eller Barselsafsnit B11, indtil I har haft kontakt med sundhedsplejersken. I kan også altid kontakte jeres læge eller Lægevagten.

Til toppen

Efterfødselssamtale med din jordemoder

Ved efterfødselssamtalen fokuserer vi på det, der har fyldt i fødselsforløbet for jer. Vi taler om det, der har været godt, og om det, der har været svært. Målet er, at I får en større forståelse for og accept af, hvordan fødslen blev. I behøver ikke nødvendigvis at kunne sætte ord på, hvad der fylder - måske er det netop det, efterfødselssamtalen kan hjælpe med.
Hvis I vil læse mere om efterfødselssamtalen findes mere information under ”Aktiviteter og tilbud” påwww.aalborguh.rn.dk/aalborg-jordemodercenter.

Har I behov for en efterfødselssamtale, skal I kontakte Aalborg Jordemodercenter.

Til toppen

Kontakt og mere viden

Har I brug for råd, kan I ringe til Afsnit for Familiebarsel på telefon 97 66 20 01 (se telefontider nedenfor) eller Barselsafsnit B11 (træffes hele døgnet). Her kan I få en samtale med jordemoderen eller sygeplejersken, eller komme til konsultation. Tilbuddet gælder, indtil I har haft jeres første besøg af sundhedsplejersken.

Til toppen

Kontakt

Afsnit for Familiebarsel

Aalborg Universitetshospital, Nord

Reberbansgade 15
9000 Aalborg
Afsnit for Familiebarsel
4. etage
Se alle kontaktoplysninger

Du er her

  1. Forside
  2. Afsnit og ambulatorier
  3. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg
  4. Afsnit
  5. Afsnit for Familiebarsel
  6. Undersøgelser og behandlinger
  7. Ophold på Afsnit for Familiebarsel

Oversigtskort og parkering

  • Aalborg Universitetshospital, Syd
  • Aalborg Universitetshospital, Nord
  • Aalborg Universitetshospital, Farsø
  • Aalborg Universitetshospital, Hobro
  • Aalborg Universitetshospital, Thisted

Selvbetjening

  • Book tid til blodprøvetagning og EKG
  • Læs med i din sundhedsjournal
  • NemSMS

Dine rettigheder som patient

  • Frit sygehusvalg
  • Patientbefordring - kørsel til og fra hospital
  • Samtykke og information
  • Aktindsigt
  • Erstatning
  • Klage

Fortæl os om din oplevelse

  • Åben telefon
  • Patienternes pris
  • Ønsker du at klage?

Om Aalborg Universitetshospital

  • Film om Aalborg Universitetshospital
  • Hospitalsledelsen
  • Specialer
  • Serviceafdelinger
  • Administrationen
  • Mission og vision
  • Find en ekspert
  • Presserum
  • Nøgletal
  • Klima
  • Historisk overblik
  • Tilsynsrapporter
  • Om hjemmesiden

Frivillige og foreninger

  • Frivillige
  • Patient-til-Patient rådgivning
  • Samarbejde med de nordjyske patientforeninger

Kvalitet

  • Patientsikkerhed
  • Link til PRI

Find os på

LinkedIn ikonTwitter ikon

Tilgængelighedserklæring

    Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22 | 9000 Aalborg | Tlf: 97 66 00 00 | Flere kontaktoplysninger

    Skriv til os med sikker Digital Post via borger.dk (login med MitID)

    Andre adresser

    Aalborg Universitetshospital, Nord
    Reberbansgade
    9000 Aalborg
    Tlf. Informationen
    97 66 00 00

    Aalborg Universitetshospital, Hobro
    Stolbjergvej 8
    9500 Hobro
    Tlf.Informationen
    97 65 20 00

    Aalborg Universitetshospital, Farsø
    Højgårdsvej 11
    9640 Farsø
    Tlf. Informationen
    97 65 30 00

     

    Aalborg Universitetshospital, Thisted
    Højtoftevej 2
    7700 Thisted
    Tlf. 97 65 00 00