Alfabetisk oversigt over specialer på Aalborg Universitetshospital. Klik på et speciale for at se tilhørende afsnit. Bemærk, at de er placeret på en række forskellige adresser.
Se afsnit og ambulatorier på vores forskellige lokaliteter:
Aalborg, Syd
Aalborg, Nord
Thisted
Farsø
Hobro
Se komplet liste
Her finder du en række informationer som er relevante for forskellige grupper af sundhedsfaglige.
Aalborg Universitetshospital giver uddannelse i samtlige sundhedsfaglige spor. Dette og kompetenceudvikling er en grundlæggende forudsætning for, at hospitalet kan rekruttere og varetage sine opgaver.
På Aalborg Universitetshospital er forskning en del af vores hverdag og noget, som er tæt forbundet med det kliniske arbejde. Vores aktive og inspirerende forskningsmiljøer skaber hver dag ny og opsigtsvækkende viden. Viden som kan gøre en forskel på hospitalsafdelinger verden over.
Ambulatorium og Dagafsnit for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme forundersøger, behandler (herunder infusioner, transfusioner og biologisk behandling), efterkontrollerer og endoskoperer (kikkertundersøger: gastroskopi, koloskopi, ERCP, kapselkikkertundersøgelse) patienter med lidelser i spiserør, mavesæk, tynd-og tyktarm, lever, galdeveje og bugspytkirtel, henvist fra egen læge eller andre hospitalsafdelinger.
Mobiltelefon, internet, blomster, rygning, værdier mm.
Vi tilbyder internetadgang, mens du er her. Netværket hedder "RNguest". Du kan logge på fra din computer, tablet eller telefon ved hjælp af NemID eller ved at modtage en log-in-kode på SMS.
Du må dog ikke forvente, at personalet har mulighed for at hjælpe dig med opkoblingen.
Hospitalet er røgfrit, men du må ryge på de afmærkede udendørs områder.
Pas godt på dine værdigenstande og ejendele såsom briller, høreapparat m.v., mens du er på hospitalet.
Lad smykker og større pengebeløb blive hjemme.
Parkeringsoversigt, offentlig transport, kørselsgodtgørelse mm.
Der kører offentlig transport til og fra hospitalet. Der er stoppesteder tæt på hospitalets hovedindgange. Se afgangs- og ankomsttider i Rejseplanen
Se stoppesteder ved hospitalet
Kom i god tid, hvis du er i bil. Det kan være svært at finde en ledig parkeringsplads på hospitalets område, så sæt tid af til parkering.
Fra 15. januar 2020 bliver en række parkeringspladser på Aalborg UH, SYD reserveret til patienter og pårørende.
Det gælder pladserne foran hospitalet ud mod Hobrovej. Se kort.
Læs mere om de nye parkeringsregler
Hovedreglen er, at du selv sørger for og betaler din befordring (kørsel). Du kan dog have mulighed for at blive bevilget en patientbefordring eller få udbetalt befordringsgodtgørelse, hvis du opfylder reglerne herfor. Læs mere om reglerne på https://rn.dk/patientbefordring. Ønsker du at ansøge om befordringsgodtgørelse, skal du gøre det på hospitalsafdelingen i forbindelse med dit besøg. Har du været til undersøgelse eller behandling på et offentligt eller privat hospital, som ikke er en del af Region Nordjyllands behandlingstilbud, skal du selv stå for og betale din befordring. Hvis du ønsker at ansøge om befordringsgodtgørelse i den forbindelse, skal du sende din ansøgning til Kontoret for Patientbefordring via sikker mail på borger.dk (login med NemID). Kontoret for Patientbefordring kan vejlede dig, om du er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse. Kontoret for Patientbefordring Region Nordjylland 97 64 80 30 Mandag-fredag kl. 8.00-12.00 eller patientbefordring@rn.dk
Køb af mad, kiosk, mad og drikke på afsnittet mm.
Automater
Automater med sund mad, snacks, kolde og varme drikke m.m. finder du i forhallen og ved skadestuen.
Café i Medicinerhuset
Du og dine pårørende kan købe mad, drikke og andre fornødenheder i Caféen i Medicinerhuset.
Se åbningstider
Hospitalet tilbyder en næringsrig og varieret kost til vores patienter. Maden er tilberedt ud fra årstidens friske råvarer. Det er vores mål, at maden skal vække appetitten og være en del af den behandling, som hjælper dig som patient til hurtigere at blive rask.
Hvis du har behov for en særlig diæt, eller er du allergisk over for noget, skal du blot huske at give personalet besked.
Du kan få tilbudt forplejning i form af morgenmad eller sandwich, hvis du er til behandling eller efter en kikkertundersøgelse.
Besøgstid, mad og drikke til pårørende, overnatning, smittefare, blomster, opkald til pårørende mm.
Hjælp os med god hygiejne på hospitalet. Vær opmærksom på, at mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner.
Personnummer/CPR-nummer Ringer du på vegne af en patient, så hav altid patientens personnummer ved hånden. Det er som regel det første, vi spørger til. Informationskæde Er I flere pårørende, så lav en indbyrdes aftale om, hvem af jer, der modtager information fra patienten og formidler den videre til de andre. Tavshedspligt Ringer du med spørgsmål om en patient, skal du vide, at alt personale på hospitalet er underlagt sundhedsloven og dermed har tavshedspligt. Personalet kan som hovedregel kun videregive oplysninger om patientens helbred, hvis patienten har givet sit samtykke til det.
På påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed er der indført midlertidigt forbud mod besøgendes adgang til offentlige hospitaler, bosteder med videre.
Tiltaget sker for at mindske smittespredning med COVID-19 og for at beskytte svage og udsatte borgere for potentielt livstruende sygdom.
Ventetid på hospitalet, hjælpemidler mm.
Hjælpemidler kan mod kvittering lånes gennem hospitalets fysioterapeuter og ergoterapeuter og bedes returneret til det Centrale Hjælpemiddeldepot.
Aalborg Universitetshospital har et patienthotel, som kan benyttes af særlige patientgrupper og deres pårørende.
Patienthotellet er for patienter med behov for daglig kontrol og behandling på stamafsnittet, patienter med lang eller besværlig vej mellem hjem og sygehus samt patienter der skal til behandling samme dag som indlæggelsen.
Ved nogle undersøgelser vil du blive bedt om at skifte til hospitalets tøj, der er en del af det sterile miljø i ambulatoriet/dagafsnittet og mere hensigtsmæssigt under undersøgelsen. Personalet viser dig, hvor du kan skifte, og hvor du kan opbevare dit eget tøj, indtil du skal hjem.
Der kan opstå ventetid inden den undersøgelse eller behandling, du skal til. Opstår der ventetid, gør vi vores bedste for at informere dig om, hvornår vi forventer, at det bliver din tur. Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med, så du er forberedt.
Tag aktiv del, god hygiejne, når du får besøg mm.
Vores mål er, at du under hele dit forløb får den information, du har brug for. Du er desuden altid velkommen til at spørge. Vi opfordrer dig også til, at du selv sætter dig ind i, hvad du fejler og hvad din behandling omfatter. Når du selv er aktiv, opmærksom og stiller spørgsmål, er der mindre risiko for fejl, og vi får i fællesskab det bedste resultat af behandlingen.
Vi har brug for at vide besked om al slags medicin, du tager, så vi kan tage højde for det i vores behandling af dig.
Fortæl os, om du selv har medbragt medicin, og gør os opmærksomme på, hvis du plejer at få dosispakket medicin.
Vask hænder eller brug håndsprit. God håndhygiejne holder bakterier og virus nede på hospitalet. Det er vigtigt, fordi mennesker, der i forvejen er syge eller svækkede, er mere modtagelige for infektioner.
Derfor skal du vaske hænder eller bruge håndsprit. Det gælder især, når du har nyst, hostet eller pudset næse, før du rører mad og drikkevarer, og når du har været på toilettet.
Du må gerne forlade afsnittet for at gå i kiosk, automat, ud at trække frisk luft eller andet.
Giv os besked, hvis du går. Så kan vi nå at sige til, hvis det passer dårligt i forhold til dagsplanen for de ting, der skal ske i forbindelse med din behandling eller indlæggelse. Det kan for eksempel være blodprøver, træning eller samtaler med behandlere.
Når du bliver indkaldt til undersøgelse eller behandling hos os, får du en indkaldelse med en række informationer. Vi forventer, at du læser pjecen grundigt. Så ved du nemlig, hvordan du skal forberede dig til aftalen og hvad der skal ske hos os. På den måde kan vi udnytte tiden sammen effektivt og godt.
Aalborg Universitetshospital varetager uddannelse og undervisning af sundhedspersonale, og disse vil ofte deltage aktivt i undersøgelser, behandling og pleje. Ønsker du ikke dette, bedes du orientere personalet.
Patienthotel, bibliotek og Sundinfo
På hospitalet har vi en række faciliteter, du som patient kan benytte dig af. Det omfatter bl.a. følgende:
I ventearealet er der mulighed for at se tv, læse avis, drikke vand, kaffe eller te.
Socialrådgiver, præst, sundhedsfaglig kontaktperson mm.
Hvis din sygdom medfører ændringer i din sociale situation, kan plejepersonalet formidle kontakt til en socialrådgiver.
Socialrådgiveren kan besvare spørgsmål om orlov, sygedagpenge, pension, erstatning eller andre sociale rettigheder og muligheder.
Se mere info om ressourcepersoner
Under din indlæggelse har du mulighed for at få hjælp fra en række ressourcepersoner. Det kan f.eks. være:
Hjælpen kan dog variere alt efter din pågældende situation og den hospitals-adresse, som du er indlagt på.
Frit sygehusvalg, klagemuligheder, erstatning, ret til hurtig udredning mm.
Som patient i sundhedsvæsenet har du en række rettigheder, som bl.a. er fastlagt i Sundhedsloven.
Dine rettigheder omfatter bl.a. ret til hurtig udredning, frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, at søge om behandling i udlandet, aktindsigt, information og samtykke, muligheder for at klage samt at søge erstatning.
Brug Patientkontoret som guide.
Patientkontoret kan vejlede dig om dine rettigheder og muligheder, og kan også rådgive og hjælpe dig, hvis du vil klage, søge erstatning eller på anden måde indberette oplevelser på hospitalet.
Sig din mening - ris eller ros.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi både hører om det, vi gør godt, og det vi kunne have gjort bedre.
Se vores pjecer om de undersøgelser og behandlinger, vi foretager i Gastroenterologisk Afdeling.
Se pjecer
Reservér tid til blodprøvetagning og/eller EKG.
Du skal benytte MitID for at logge på.
Book tid
I din sundhedsjournal kan du finde de seneste oplysninger registreret om dig vedrørende behandlinger, medicin, lægemiddelallergier m.m.
Se Sundhedsjournal