Sådan bruger du CPAP-apparatet Prisma SOFT
Du skal i gang med at bruge CPAP-apparatet Prisma SOFT. Apparatet må kun bruges efter anvisning af en læge eller fysioterapeut. Læs vejledningen grundigt igennem før opstart af behandlingen.
Luftstrømmen fra CPAP-apparatet hjælper til at gøre din vejrtrækning dybere og giver en skånsom udspiling af dine luftveje og lunger. Udspilingen modvirker, at dele af lungerne falder sammen, og gør det lettere for dig at hoste og dermed at rense luftvejene for slim.
-
Du skal i gang med at bruge CPAP-apparatet Prisma SOFT. Apparatet må kun bruges efter anvisning af en læge eller fysioterapeut. Læs vejledningen grundigt igennem før opstart af behandlingen.
Luftstrømmen fra CPAP-apparatet hjælper til at gøre din vejrtrækning dybere og giver en skånsom udspiling af dine luftveje og lunger. Udspilingen modvirker, at dele af lungerne falder sammen, og gør det lettere for dig at hoste og dermed at rense luftvejene for slim.
-
Du får den bedste effekt af CPAP-behandlingen, hvis du står eller sidder, når du bruger apparatet. Du kan også bruge CPAP, mens du ligger ned, hvis du ikke har andre muligheder.
Sådan gør du
- Tænd apparatet på den runde knap.
- Tjek at luften strømmer frit, og at der ikke er knæk på slangen.
- Hold masken tæt for din mund og næse. Træk vejret roligt, og lad luftstrømmen hjælpe med at puste lungerne op.
- Apparatets display dæmpes automatisk efter lidt tid. Så længe du mærker luftstrømmen, er behandlingen i gang.
- ☐ med 10 vejrtrækninger
- ☐ i 5 minutter
- ☐ andet _____________
- Tag masken væk fra ansigtet. Træk vejret dybt ind, og ånd kraftigt ud med et stød med åben mund. Har du slim i lungerne, så stød eller host nogle gange, så slimet kommer op.
- Gentag ovenstående ____ gange, eller indtil lungerne føles rene for slim. Følg altid den instruktion, du har fået af fysioterapeuten.
- Trykket i apparatet er forhåndsindstillet af fysioterapeuten og skal ikke ændres.
-
Maske
Masken aftørres dagligt. Vask masken mindst hver 7. dag, eller når den er synligt beskidt. Vask masken i vand med almindeligt opvaskemiddel. Skyl den godt med rent vand, og læg den til tørre. Masken kan også vaskes i opvaskemaskine.
Luftslange
Vask og skyl luftslangen igennem indvendigt med vand med almindeligt opvaskemiddel. Skyl slangen med rent vand og hæng den til tørre. Vask luftslangen mindst hver 14. dag, eller når den er synligt beskidt.
Det grå luftfilter
Vask det grå luftfilter på bagsiden af apparatet 1 gang om måneden. Lad varmt vand fra hanen løbe igennem filteret og lad det lufttørre, inden det sættes i igen.
Udskift luftfilteret hver 6. måned, eller hvis det er revnet. Sørg for, at filteret ikke er blokeret. Luften skal kunne bevæge sig frit omkring apparatet.Det hvide filter (allergifilter)
Det hvide filter skal anvendes, hvis du har allergi. Det skal skiftes hver måned.
Apparat
Træk stikket ud inden rengøring. Rengør taske og apparat med en klud, som er opvredet i vand og almindeligt opvaskemiddel. Tør efter med en tør klud.
Flyrejse
Skal du rejse med fly med apparatet, skal tasken tages med ombord i kabinen. Tasken kan ikke beskytte apparatet, hvis den kommes i flyets bagagerum eller på bagagebånd.
Apparatet er forsynet med en mærkat på undersiden, der erklærer, at det regnes for medicinsk udstyr og er godkendt til brug ombord på et fly.
Hvis du rejser til et land, hvor strømstyrken er anderledes, end hvad du normalt bruger, kan det være nødvendigt at medbringe en anden type el-ledning eller en adapter til internationalt brug, så ledningen bliver kompatibel med stikkontakterne i det land, du opholder dig i.
-
CPAP-apparatet er et varigt hjælpemiddel og skal dermed ikke afleveres ved endt brug.
Du kan få nye filtre hos Det Centrale Hjælpemiddeldepot, tlf. 97 66 61 06. Kontakt også Det Centrale Hjælpemiddeldepot, hvis apparatet er defekt eller mangler dele.
Se den medfølgende instruktion for samling og øvrig brug af apparatet.
-
Efter cirka 3 og 12 måneder vil du modtage et brev med et tilbud om en opfølgende telefonsamtale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Fysio- og Ergoterapiafdelingen
Aalborg
Tlf. 97 66 42 10
Hobro
Tlf. 97 65 23 18
Farsø
Tlf. 97 65 31 30
Thisted
Tlf. 97 65 00 60