Screening af øjenbaggrunden
Diabetes kan give flere slags forandringer i øjnene. Formålet med denne undersøgelse er at afsløre de forandringer i nethinden, der kan behandles med laser, inden forandringerne giver synsnedsættelse.
Hvis du har synsnedsættelse eller andre problemer med øjnene, skal du kontakte din praktiserende øjenlæge.
Har du type 1-diabetes, anbefaler vi, at du får undersøgt din øjenbaggrund 1 gang om året, når du har haft diabetes i mere end 5 år.
Har du type 2-diabetes, bør du undersøges 1 gang om året fra sygdommens begyndelse.
Opdateret