Nyt ph.d.-projekt sætter fokus på patientens forventninger, symptomer og livssituation
Helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med recidiv af malign hæmatologisk sygdom: Fokus på patientens forventninger, symptomer og livssituation
Formålet med projektet er at undersøge helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med recidiv af malign hæmatologisk sygdom, der modtager kemoterapeutisk behandling. Blandt andet undersøges og vurderes symptomer på sygdom i løbet af behandlingsforløbet, ligesom forventninger til behandlingen undersøges.
Endvidere er formålet at undersøge, hvordan og i hvor høj grad helbredsrelateret livskvalitet, symptomer på sygdom og forventninger til behandling påvirker hinanden i løbet af et behandlingsforløb. Dette undersøges med henblik på at optimere pleje og behandling til denne patientgruppe.
Undersøgelserne baseres på Patient-Reported Outcome Measurements (PROM), og ph.d.-projektet indgår som en naturlig del i afdelingens store satsning på implementering af Personlig Medicin. Forventningen er, at anvendelsen af PROM til afdelingens patienter med relaps af malign sygdom kan medvirke til yderligere at målrette og optimere behandlingen og dermed styrke indsatsen i forhold til at møde patientens individuelle behov.
Mia-Sommer
Klinisk Projektsygeplejerske