Forskere vil kaste lys over ALS-mysterium

Sygdommen ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er én af den slags sygdomme, hvor lægevidenskaben efter mange års forskning stadig ikke har nogen klar forståelse af, hvem den rammer, eller hvad der udløser den – og der findes desværre heller ingen behandling, der kan forhindre den aggressive nedbrydning af nerverne, der fører til tiltagende muskelsvind, vejrtrækningsbesvær og i sidste ende døden.

Som om det ikke var alvorligt nok i sig selv, udvikler omkring 4 ud af 10 personer med ALS symptomer, hvor de ud af det blå begynder at græde eller grine, også kaldet patologisk gråd og latter. 

- Disse gråd- og latteranfald er enormt invaliderende ved en allerede forfærdelig sygdom, idet patienten mister kontrollen, så han eller hun udtrykker noget, vedkommende reelt ikke føler. Ofte sker det i situationer, hvor det er socialt upassende, fortæller professor og overlæge ved Neurologisk Afdeling, Jakob Blicher. 

På nuværende tidspunkt er der ingen, der ved, hvorfor nogle ALS-patienter udvikler symptomerne. Nogle mistolker den ændrede adfærd som et udtryk for en depression eller en psykologisk reaktion på at have fået ALS, men forskerne vil vise, der er noget andet på spil.

- Det er ikke sjældent, at patienterne har symptomerne allerede, når de får ALS-diagnosen. Så vi vil gerne prøve at komme tættere på en forståelse af sammenhængen: Hvorfor er det, at patienter med ALS udvikler symptomerne, og hvilke ændringer sker der i hjernen, siger læge og ph.d.-studerende Christian Holm Steenkjær, der sammen med Jakob Blicher står bag det nye forskningsprojekt.

I projektet vil forskerne foretage avancerede hjerneskanninger på 50 patienter med ALS med og uden patologisk gråd og latter, for at se, hvilke ændringer i hjernen, der fører til udvikling af symptomerne.

Hvorfor virker antidepressiv behandling?

Mange patienter med patologisk gråd og latter har gavn af bestemt antidepressiv medicin, der gives som såkaldt ”off-label” behandling. Det betyder, at medicinen bruges til noget, den ikke specifikt er godkendt til:

- Der er gode kliniske erfaringer med at give patienterne medicin godkendt til antidepressiv behandling, og effekten af medicinen kan mærkes af patienterne allerede efter få dage, i modsætning til når medicinen bruges til behandling af depression eller angst, hvor symptomerne ofte først aftager efter uger til måneder. Vi ved imidlertid ikke, hvad der sker i hjernen, når vi giver behandlingen, fortæller Christian Holm Steenkjær.

Derfor vil forskerne i et delstudie skanne patienter, som begynder i behandling med den antidepressive medicin, for at se, om eventuelle hjerneforandringer normaliseres i takt med, at symptomerne forsvinder. 

I studiet får patienterne foretaget en avanceret MR-skanning i Aalborg for at undersøge hjernens mikrostruktur, samt en avanceret MEG-skanning i Århus for at undersøge hjernens aktivitet. MEG, der er en forkortelse for MagnetoEncefaloGrafi, er en særlig type skanning, der gør det muligt at få indsigt i hjernens komplekse signalering og elektriske aktivitet. Skanneren, der er yderst speciel, findes i Danmark kun i Århus på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN).

- Med en MR-skanner kan vi se de diskrete strukturelle forandringer i hjernen, men vi har brug for at se flere aspekter af hjernens tilstand, dvs. både dens strukturelle og dens funktionelle forandringer, for at få en klart indblik i hvilke forandringer, der forekommer ved ALS og patologisk gråd og/eller latter, siger Christian Holm Steenkjær.