Ingen forskel på to udbredte metoder til at redde liv ved hjertestop

Studiet, der udgår fra Aarhus Universitet og Præhospitalet, Region Midtjylland, sammenligner to måder at få adgang til blodbanen; en almindelig nål i en blodåre (venekateter) og en såkaldt knogleskrue, der indsættes i knoglemarven.

- Hurtig mulighed for at give livredende medicin til at genskabe blodcirkulationen er afgørende, hvis en person får hjertestop uden for hospitalet. Studiets formål har været at undersøge, hvilken metode der er bedst, siger afdelingslæge ved Anæstesi- og Intensivafdelingen, Thomas Lass Klitgaard. 

I et tæt samarbejde med Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland og Center for Præhospital- og Akutforskning på Aalborg Universitet, har han haft det overordnede ansvar for indsamlingen af data fra de 245 nordjyske patienter, som har indgået i studiet, der omfatter knap 1.500 hjertestoppatienter fra alle landets regioner.

Venekateter og knogleskrue er lige effektive

Sundhedspersonale har hidtil foretrukket at bruge et venekateter, men det kan være svært at anlægge, da blodårerne kan kollapse under hjertestop.

En knogleskrue, som kan indsættes enten i skinnebenet eller overarmen, kan nemmere og hurtigere at anvende i en kritisk situation som et hjertestop netop er.

Derfor har forskerne ønsket at undersøge effekten af begge metoder.

- I studiet fandt vi, at cirka 30 procent af patienterne i begge grupper fik genskabt blodcirkulationen, og vi fandt ingen forskel i patienternes livskvalitet på længere sigt. Samlet er de to metoder således lige effektive til at redde liv efter hjertestop uden for hospitalet, siger Thomas Lass Klitgaard.

Kan ændre retningslinjer

Ifølge Thomas Lass Klitgaard bidrager projektets resultater med vigtig viden om, hvordan man bedst behandler patienter med hjertestop uden for hospitalet. En viden, der på sigt forventes at finde vej til de kliniske retningslinjer på området.

- Vores forventning er, at resultaterne kan få betydning for fremtidige retningslinjer, der tidligere har anbefalet venekateter som førstevalg. Samtidigt med vores studie vil data fra et stort klinisk forsøg fra Storbritannien også blive offentliggjort. Den samlede betydning af resultaterne kan vi først udtale os om efter nærmere undersøgelse af data, siger han.

Behov for yderligere forskning

Ifølge forskerne er der stadig flere ubesvarede spørgsmål, særligt i forhold til om der findes specifikke grupper af hjertestoppatienter, som har mere gavn af den ene metode end den anden.

- Data fra studiet skal nu bruges til videre analyse og skal nu sammenlignes med data fra det britiske forsøg. Forskergruppen fortsætter desuden med et stort klinisk forsøg, der skal undersøge, hvilken metode der er bedst til at give elektriske stød ved hjertestop, siger Thomas Lass Klitgaard.

Studiet udgår fra Aarhus Universitet og Præhospitalet, Region Midtjylland. Hovedforfattere på studiet er professor og læge Lars Wiuff Andersen samt lektor og læge Mikael Fink Vallentin.
Resultaterne blev offentliggjort i New England Journal of Medicine, der er ét af verdens førende medicinske tidsskrifter, den 31. oktober.